Nyopført/-renoveret investeringsejendom med 28 boliger samt 1 kontorenhed i centrum af Kalundborg By
Efter en årrække som hotel/motel mm, blev Ole Lunds Gaard i Kalundborg solgt i 2022 som projektejendom til erfaren ejendomsudvikler (familiefirma) fra Sjælland med viden og kunnen til udvikling af ændre ejendomme.
Resultatet er imponerende med 28 nyopførte/nyrenoverede boliger samt 1 kontorenhed, renoveret med respekt for den gamle bygning og miljø. Ejendommen indeholder også stor, lukket gårdmiljø til ejendommens beboere og i det absolutte centrum på gågaden med alle byens tilbud ret uden for hoveddøren.
Boligerne er i et spænd fra 45-123m² med 21 udlejet til NNE på 12 mdl. kontrakt og de øvrige boliger i alm. markedsleje - der er mulighed for at udvide aftalen med NNE. Månedlig leje ligger i spændet kr. 6.500-19.000 (højeste beløb er lejer under NNE-aftalen, hvor driftsudgifterne er kr. 400 højere pr m² til dækning af rengøring, forbrug og møblering mv.)
Boligerne bestå dels af hotellejligheder og værelser dels af nyopførte rækkehuse og fremstår alle lyse og i gode materialer. Sælgers erfaring og tidligere velgennemførte projekter sikrer god kvalitet og planløsning.
De nybyggede rækkehuse overholder frivillig bæredygtighedsklasse 2023 og er i energiklasse 2018.
Kalundborg oplever en kraftigt stigende efterspørgsel på bynære boliger i alle størrelser, både til fastboende og til midlertidige lejere, hvilket i høj grad kan tilskrives de massive investeringer Novo Nordisk gennemfører nu og i årene frem på deres fabriksanlæg. NNE er i udlejerhenseende lig med Novo Nordisk.
Ejendommen kan erhverves både som alm. ejendomshandel og som selskabshandel. Ved selskabshandel bærer sælger den fulde udskudte skat ca. kr. 6.000.000.