Funktionel brugerejendom med værksteds- og lagerfaciliteter
• Fin brugerejendom centralt i Stenlille
• Værksted- og lagerfaciliteter
• Perfekt til den mindre håndværkervirksomhed
• Portadgang ind til værksted
• 1.200 m² grund
På Råbjergvej 8 i Stenlille udbydes en velindrettet brugerejendom, der i dag anvendes som snedkerværksted. Ejendommen henvender sig særligt til håndværksvirksomheder eller mindre produktions- og lagerformål, der har behov for funktionelle og fleksible erhvervsarealer.
Ejendommen rummer et samlet erhvervsareal på 422 m², opført i 1964, og er beliggende på en 1.206 m² stor grund. Arealerne er indrettet med værksteds- og lagerfaciliteter samt understøttende personalefaciliteter.
Indvendigt findes blandt andet køkken, toiletforhold samt disponible rum, der kan anvendes til lager, værksted eller sekundære funktioner. Ejendommen er endvidere udstyret med portadgang, hvilket giver gode til- og frakørselsforhold samt nem håndtering af materialer og varer. Herudover er der en spånsilo placeret på den ene side af ejendommen.
Udenomsarealerne omfatter have/udendørsareal, der kan anvendes til ophold, oplag eller parkering, afhængigt af behov. Ejendommens indretning og anvendelse gør den velegnet som brugerejendom, hvor ejer selv ønsker at drive virksomhed fra adressen.
En regulær og anvendelig erhvervsejendom med mange praktiske faciliteter og et bredt anvendelsespotentiale.