Præsentabel kontorhus med charme, private p-pladser og Slotsarkaderne som nabo
Ejendommen fremstår som en super charmerende og veldisponeret kontorejendom, der med sine mange kvadratmeter fordelt på tre plan giver fleksible rammer for en bred vifte af erhverv. Bygningen er løbende vedligeholdt og rummer både klassiske kontorer, mødelokaler, disponible rum samt en storfrokoststue.
En væsentlig fordel er ejendommens mange private parkeringspladser, som sikrer nem adgang for både medarbejdere og gæster – en sjældenhed i Hillerøds bymidte. Ejendommen tilbyder et godt og sundt indeklima, suppleret med eftermonteret aircondition, hvilket giver behagelige arbejdsforhold året rundt. Samtidig er det en ejendom, som qua sin charme er rar at opholde sig i – både for medarbejdere og besøgende.
Ejendommen ligger i gåafstand til Slotsarkaderne, Hillerøds hyggelige handelsgader og stationen, hvilket giver både central synlighed og optimale adgangsforhold.
Indretning og faciliteter
Ejendommen er fordelt på tre etager:
- Stueplan, Repræsentativ hall/entré med mulighed for at fjerne skillevæggene og etablere en storreception eller venterum. Derudover flere kontorer, mødelokaler samt toiletfaciliteter.
- 1. sal, Lyse kontorlokaler med god loftshøjde samt et større lokale, der kan anvendes til både kontor og møder.
- Underetage, Mødelokale, frokoststue, arkivrum, disponible rum samt ekstra kontorer.
Ejendommens indretning gør det muligt at kombinere åbne kontormiljøer med cellekontorer og mødelokaler – fleksibilitet, der kan tilpasses forskellige virksomhedstyper.
Mulige anvendelser
Ejendommen er oplagt til professionelle servicevirksomheder, men kan også tilpasses mange andre formål, f.eks.: - Advokat- eller revisionsfirma - Konsulent- eller rådgivningsvirksomhed - Sundhedssektor (læge-, tandlæge- eller fysioterapipraksis – kræver myndighedsgodkendelse) - Virksomheder med behov for kombination af kontor og repræsentative mødefaciliteter.
Beliggenhed med adresse tæt på Slotsarkaderne og Hillerød Station har ejendommen en af de mest centrale placeringer i byen. Der er nem adgang til motorvej, offentlig transport og Hillerøds rige handels- og cafémiljø.
Parkeringsforhold Der er et stort antal private parkeringspladser tilhørende ejendommen – en markant fordel i centrum af Hillerød.