Boligudlejningsejendom med markant lejepotentiale – opført af murermester
Sandviggårdsvej 8 er opført 1967 og fremstår utrolig velholdt, både ude og inde, grundet løbende modernisering. Ejendommen er beliggende på en 847 m² grund og er opført med kælder, stue og 1. sal. Grunden skråner let mod haven, hvilket betyder, at kælderen ligger i stueplan imod haven.
Der er i alt 3 beboelseslejligheder, alle med store sydvendte altaner i hele husets bredde samt terrasse i stueplan. Lejlighederne har et flot kig ud over den smukke og velanlagte have. Alle lejligheder fremstår i pæn stand med løbende vedligeholdte køkkener og badeværelser. Den resterende del af kælderen på i alt 65 m² er indrettet med vaskerum, fyrrum samt depotrum for lejerne.
Kælderlejlighed: 52 m²
Stuelejlighed: 97 m²
1.sals lejlighed: 70 m²
Ejendommen udlejes i dag til en gennemsnitlig leje på ca. 1.227 kr. pr. m² ekskl. forbrug. Lejen dækker p.t. både vand og varme, men disse udgifter kan fremadrettet adskilles fra lejen, hvilket vil øge nettolejeniveauet. Derudover er der et betydeligt potentiale for at regulere lejen til markedsniveau, som aktuelt ligger omkring 1.700 kr. pr. m² ekskl. forbrug. For en ny ejer betyder det, at den årlige lejeindtægt kan løftes væsentligt i forhold til det nuværende niveau.
Øvrige forhold:
Ejendommen har gode stabile lejere, der selv står for vedligeholdelsen af haven. Opvarmningen sker via et nyt fjernvarmeanlæg. Den tidligere olietank er fjernet, og der er indlagt fibernet i ejendommen.