Attraktiv erhvervsejendom med kontor, produktion og lager i Slangerup
Fabriksvangen 7 er en velbeliggende og funktionel erhvervsejendom i det velfungerende erhvervsområde i Slangerup, Frederikssund Kommune. Ejendommen er opført i 1988 og senest ombygget i 1997, og fremstår som en solid og fleksibelt erhvervsejendom med en kombination af lidt kontor og stor lager/produktionsdel, der egner sig til en bred vifte af anvendelsesformål.
Ejendommen er på ialt 1.695 m² på en 4.231 m² grund. Der er gode udenomsarealer hvor der er plads til containere og parkering m.m.
Ejendommen er indrettet med kontor- og personalefaciliteter i den ene ende af bygningskomplekset, hvor der på 1. sal findes lyse kontorer med god loftshøjde og udsyn over produktionsområdet. I stueetagen er der køkken-, kantine- og mandskabsfaciliteter, som gør ejendommen velegnet til virksomheder med både administrativt og produktionsmæssigt personale.
Den resterende del af ejendommen udgøres af en stor sammenhængende lager- og produktionshal, der er forbundet med en mindre hal. Hallen har betongulv, gode adgangsforhold via porte, og fleksible anvendelsesmuligheder til både lager, værksted eller lettere produktion.
Ejendommen er beliggende i et attraktivt erhvervsområde i Slangerup, tæt på hovedvej 6 og med kort afstand til Hillerød, Frederikssund og motorvejsnettet mod København. Området er præget af blandet erhverv med håndværk, produktion og logistik, hvilket giver gode rammer for mange typer virksomheder.