Tage Mortensens Vej - lækker villa fra 2021...
Denne flotte, veludførte vinkelvilla er beliggende lige ved Frydenstrandskolens Abildgaard afdeling og ganske tæt ved flere supermarkeder, FFK Hallen, Arena Nord, Fodboldvej m.v.
I får en usædvanligt flot "trimmet" villa, hvor alt er 100% i orden og hvor ejerne siden opførelsen i 2021, har lavet flotte terrasse, loungeområde, lavet ekstra udhus m.v. Alt er super flot og indbydende med bl.a. flotte grå facadesten, træ/alu vinduer, tegltag, gennemgående grå klinkegulve, klassisk interiør fra Kvik, Genvex, solceller, gulvvarme overalt m.v.
Boligens indretning er perfekt for børnefamilien med adskilte soveafdelinger til børn og voksne og i haven er der plads til leg og hygge.
INDEHOLDER: Entré med lille garderobe, stort bryggers m. masser af skabe, 2 store værelser m. indb. skabe (11,2 og 11,1 kvm.), 1 lidt mindre værelse m. skab, flot badeværelse med bruseniche. Forældreafdeling med soveværelse med skabsvæg og direkte adgang til lækkert stort badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og skabe. Det absolutte favoritrum i det skønne hus, er det store køkken/alrum som er delvis åbent til den hyggelige stue. Køkken/alrummet er med loft til kip og store, flotte ovenlysvinduer og new yorker væg mod stuen. Køkkenafdelingen er indrettet med en stor Ø med et par barstole, rå murstensvægge, højskabe med integreret køl og frys samt et integreret viktualierum. Fra køkken/alrummet er der udgang til stor og fin terrasse, mens der fra stuen er udgang til det hyggelige, overdækkede loungeområde mod syd/vest.
Villaen er opført med integreret dobbelt carport samt et 17 kvm. stort, isoleret udhus, hvor der er forberedt til ellader. Udover dette udhus er der desuden et godt redskabsrum i haven.
Lad os vise jer denne flotte familiebolig med en eftertragtet beliggenhed. Kontakt EDC Frederikshavn for nærmere aftale om fremvisning.