Gennemrenoveret bolig med stort lækkert værksted på 142 m2, dobbeltgarage på 40 m2 mv.
Drømmer I om et sted, hvor lokalt fællesskab og naturskønne omgivelser går hånd i hånd? Så er denne charmerende villa i Blære, blot 7 km nord for Aars, det perfekte valg for jer. Her får I ikke blot et hjem, men også en hverdag i en hyggelig landsby med friskole, børnehus, multicenter og adgang til smukke naturområder – alt sammen lige i nærheden.
Denne flotte villa, opført i røde teglsten og med et nyere tag fra 2009, byder på en harmonisk kombination af by- og landliv. Boligen ligger midt i Blære by tæt ved Himmerlandsstien med kort afstand til naturen og alligevel har I alle hverdagens bekvemmeligheder inden for rækkevidde.
Indretningen er både rummelig og praktisk med en stor entre, lys vinkelstue, ekstra tv-stue, hyggelig udestue, Invita spisekøkken, soveværelse med skydedørsskabe, moderne badeværelse med bruseniche, kontor/musikrum samt baggang/bryggers.
På 1. salen finder I to gode værelser, en stue/allrum samt et disponibelt rum, forberedt til badeværelse, hvilket giver jer masser af plads til hele familien.
Udendørs er der også masser at byde på. Her er en god dobbeltgarage (40 m2), udhuse ideelle til hobbyaktiviteter (55 m2), et stort værksted (142 m2) til den aktive håndværker samt en skøn, lukket have, hvor I kan nyde de lange sommerdage i fred og ro.
Denne bolig er en sjælden perle, der kombinerer komfort, fællesskab og kort afstand til naturskønne omgivelser. Book en fremvisning og oplev selv, hvorfor Blære er det perfekte sted at kalde hjem!