Villa fra EDC

Bymarken 17

9510 Arden

5/3 rum, 141 m²
Solgt

Rummelig rødstensvilla i Arden: Perfekt hjem for familien på en rolig villavej

I et populært villakvarter – for enden af en blind villavej – i aktive Arden ligger byde denne rummelige og velholdte rødstensvilla i et plan. En flot villa, der skal ses.

Villaen er ind­flyt­nings­klar og byder på entré, stort praktisk bryggers, to værelser, soveværelse med god skabsplads, badeværelse med stor bruseniche, gæstetoilet, stort spisekøkken og lys stue og fjernsynsstue adskilt af en stem­nings­ska­ben­de fransk dør. Overalt dejligt lyst og indbydende.

Huset er omkranset af en skøn, lukket have, hvor livet blandt andet kan nydes på den store sydvestvendte fliseterrasse, der er stilfuldt afskærmet af en hæk og en muret væg i samme røde mursten som selve huset. Der er udgang til terrassen fra stuen. Også på den anden side af huset er der et dejligt terrasseområde/gårdhavemiljø med et hyggeligt, lille legehus.

Desuden en flot flisebelagt indkørsel, hvor der for enden findes en garage med elhejs. I garagen findes også et lille, praktisk værksted.

Den dejlige villa ligger på en blind villavej i det populære Bymarken-kvarter, centralt i Arden, tæt på byens butikker, kulturhus, skole, idræts­fa­ci­li­te­ter og togstation. Fra huset er der gode stisystemer til både skole og idræts­fa­ci­li­te­ter.

Arden er en populær by – særligt hos børnefamilier, der vil nyde byens mange tilbud og samtidig være omgivet af den skønneste natur.

Byens skole er blevet moderniseret fra A til Z, og der findes blandt andet også idrætshal, svømmehal, rideskole, fitnesscenter, kulturhus, et pænt udvalg af butikker, og så stopper toget i byen, hvilket gør det nemt at pendle til både Aalborg, Aarhus, Randers og Hobro.

Samtidig er der ikke langt til naturperler som den skønne Rold Skov og smukke St. Økssø, der er en af Danmarks reneste badesøer.

Det vil glæde os at vise jer Bymarken 17 – en dejlig og rummelig kvalitetsvilla, der venter på at byde sin nye familie velkommen.
©EDC Terndrup

Fakta om Mariagerfjord (41.762 indbyggere)

Kommuneskat
25,9%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,7
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.915 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.822 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.075 kr./md.
Antal folkeskoler
10
Gns. klassekvotient
21,5

Oplysninger

Sagsnr.
95706137
Boligareal
141 m²
Vægtet areal
144 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
858 m²
Antal etager
1
Byggeår
1971
Energimærke
C
Liggetid
19 dage

Hjemmet er rammen om livet

Det skal føles rigtigt, inden du beslutter dig for at handle bolig. Derfor gør vi vores bedste for at hjælpe dig godt videre med det, der er det rigtige for dig. Så er der plads til at nyde livet.

Carsten Bech

Ejendomsmægler & valuar

cb.957@edc.dkEDC Carsten Bech

EDC Carsten Bech

Hadsundvej 20, 9575 Terndrup

957@edc.dk98 33 55 55