Indflytningsklar familievilla med god plads
Velkommen til Kærvej 27 – en rummelig og charmerende murermestervilla
Udover en stor grund, så byder Kærvej 27 på 185 m2 etagemeter fordelt på 125 m² velindrettet boligareal på to etager samt en funktionel 60 m² kælder. Med tre værelser, to disponible rum, to toiletter, køkken-alrum, bryggers, viktualierum, stor lukket have og et isoleret, opvarmet værksted er her masser af plads til hele familien.
Ved ankomst mødes du af en skøn entré, der leder dig ind i hjertet af hjemmet – det store køkken-alrum. Her er der masser af plads til samvær og hverdagens gøremål, og den direkte udgang til terrassen skaber et perfekt bindeled mellem hus og have. Om sommeren er det en skøn oplevelse at træde direkte ud på terrassen, hvor du kan nyde morgenkaffen i solen eller lune aftener med udsigt over den skønne have.
Stuen er rummelig og lys med god plads til både spise- og sofaarrangement, og de store vinduer giver et dejligt lysindfald. På 1. salen finder du tre gode værelser, hvoraf forældresoveværelset har direkte adgang til badeværelset. Herfra kan du nyde udsigten over haven – perfekt til både solnedgange og stjernehimlen.
Kælderen byder på et funktionelt bryggers med tilhørende viktualierum, hvor der er god plads til opbevaring. Derudover byder bryggerset på bruser og vask. Kælderen rummer yderligere to disponible rum, der kan anvendes efter behov – eksempelvis som hobbyrum eller ekstra opbevaring. For at sikre et sundt indeklima er der installeret et ventilationsanlæg i kælderen, som sørger for god luftcirkulation.
Udendørs får du en carport samt et opvarmet og isoleret værksted, der giver mulighed for både parkering og opbevaring. Den store have er anlagt med fokus på minimal vedligeholdelse, så du kan bruge tiden på at nyde udelivet fremfor havearbejde. Haven er skabt til leg og afslapning med svævebane, legeplads og en hyggelig bålplads.
Til boligen hører også en opvarmet og isoleret garage/værksted – ideelt til gør-det-selv-projekter eller ekstra opbevaring.
Villaen har gennemgået flere velovervejede renoveringer, hvor der i 2019 blev moderniseret med gulvvarme, og henholdsvis marmorklinker og smukt sildebensparket i egetræ i entréen, gæstetoilettet, trappen til 1. salen samt et af værelserne. Senest i 2022 blev stuen, mellemgangen og køkkenet opdateret med nye gulve og væggene blev spartlet.
Denne villa er et oplagt valg for familien, der søger en charmerende bolig med funktionel indretning, god plads og moderne opdateringer.