Villa fra EDC

Nørregade 67

8382 Hinnerup

7/5 rum, 218 m²
Solgt

Familievilla med x-faktor!

Velkommen til dette smukke træhus fra 2005, beliggende centralt i Hinnerup, med skoven som nabo. Huset byder på 267 m2 fordelt på to fulde etager samt en skøn underetage, hvilket giver masser af plads til hele familien.
Når du træder ind i huset, bydes du velkommen af en flot og rummelig entré, der leder dig videre til den imponerende stue – her strømmer dagslyset ind af de mange vinduespartier og giver en fantastisk udsigt til den velanlagte have. Køkkenet er gedigent og funktionelt, perfekt til både hver­dags­mad­lav­ning, hyggeligt samvær og de store familiemiddage. I tilknytning til køkkenalrummet er der en skøn opvarmet havestue, atmosfæren er afslappet og lyset formidabelt. I bør gøre jer selv den tjeneste at komme med og mærke stemningen her.

Overetagen er indrettet med hele fem store værelser samt et lækkert badeværelse med vaskesøjle. To af værelserne har udgang til en skøn sydvendt altan hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Underetagen er meget funktionel og rummer en virkelig god ”baggang” med plads til fodtøj, overtøj grovkøkken mm., samt et godt disponibelt rum der fint ville kunne indrettes som fx et kontor, desuden er her et badeværelse og teknikrum. Teknikrummets indhold vidner om noget af al den usynlige komfort der er i huset, såsom gulvvarme, ven­ti­la­tions­an­læg, cen­tral­støv­su­ger og BWT-anlæg. Desuden er det værd at fremhæve sol­cel­le­an­læg­get på 6 KW fordelt med paneler mod både syd, øst og vest, så der er sikret fin produktion det meste af dagen.

Haven er en sand perle, smukt anlagt med et væld af blomster, buske og træer, der er skabt en oase af ro og skønhed. Huset er på vestsiden omkranset af en træterrasse, herfra bliver man automatisk draget af det fine orangeri, muret i de flotteste teglsten. Hele haven er simpelthen så fin en sanseoplevelse at bevæge sig igennem. Fra haven er der også en lille trampesti, der fører ind i den nærliggende skov, så her er altså fantastiske muligheder for na­tu­ro­p­le­vel­ser lige uden for døren. Huset ligger højt, så flere steder på grunden har man også en rigtig fin udsigt over det om­kring­lig­gen­de landskab.
Hvis du leder efter en familievilla med x-faktor, så kom med på Nørregade 67 – du vil ikke blive skuffet!

Fakta om Favrskov (49.377 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
10,6
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.583 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.783 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.999 kr./md.
Antal folkeskoler
13
Gns. klassekvotient
20,7

Oplysninger

Sagsnr.
83803172
Boligareal
218 m²
Kælder
53 m²
Vægtet areal
246 m²
Rum/værelser
7/5
Grundareal
815 m²
Antal etager
2
Byggeår
2005
Energimærke
A2010
Liggetid
23 dage

Nyttige links

Så drømmene kan gå i opfyldelse

Vores hjem er rammen om tilværelsen og familien, stedet hvor vores børn vokser op og minderne skabes - så det skal føles rigtigt og være trygt. Når drømme og behov opstår, og et nyt hjem er en del af ligningen, er jeg med på dit hold. Jeg gør mig umage, hver dag!

Jeanet Gårdsdal

Indehaver, Ejendomsmægler

jeg@edc.dkEDC Huset Hinnerup

EDC Huset Hinnerup

Storegade 20 A, 8382 Hinnerup

838@edc.dk86 98 77 77