Villa fra EDC

Petuniavej 29, Resen

7800 Skive

6/4 rum, 157 m²
Solgt

Pæn og vedligeholdt villa ud til åbne marker - Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale

I det særdeles attraktive område på Petuniavej ligger denne pæne og velholdte villa med de åbne marker, som nærmeste nabo og et ugeneret kig til Skive Fjord. Fra villaen, der ligger i den nordlige bydel, er der kun 5 min. gang til fjorden og har via stisystemer adgang til Skive Havn, Krabbesholm Skov m.v.

Herudover er der kort afstand til indkøb og Resen Skole. Området er i øvrigt veludstyret med legeområde og beliggende direkte op til friarealer ned mod Skive Camping.

Grunden er på 762 m² og udlagt med stor flisebelagt indkørsel og par­ke­rings­om­rå­de, dejlig vestvendt overdækket terrasse og den resterende del udlagt i græs og prydhave med høje hække i skel.

Ejendommen er opført i 1995 i røde blødstrøgne sten og tækket med rødt tegltag, hvorpå der er monteret solcelleanlæg i 2011. Der er velisoleret og opvarmning sker ved fjernvarme med tilslutning til gulvvarme i alle rum. Der er et bebygget areal på 204 m² heraf udgør boligarealet 157 m² og den resterende del er carport og udhus. Huset er i øvrigt monteret med hvide trævinduer og ludede og malede rustiklofter overalt. Alle indvendige vægge er fuldmurede og vandskurede og malet i lyse farver. Som fornævnt fremtræder villaen vel­ved­li­ge­holdt.

Ejendommen indeholder entre med garderobe niche, klinkegulv og adgang til køkken/alrum. Køkkenalrummet er adskilt af halvmur med køkkeninventar og alt i hvidevarer. Rummeligt alrum med god spiseplads, udgang til terrassen og med åben forbindelse husets store stue, der foruden glaskarnap ligeledes har udgang til den overdækkede terrasse. Fra alrummet er der adgang til det ene af villaens 4 værelser, der har plankegulv og skabsvæg samt adgang til eget badeværelse med lyst inventar og bruseniche. Den murede bue fører til for­de­lings­gan­gen, hvorfra der er adgang til villaens yderligere 3 pæne og rummelige værelser, villaens 2. badeværelse samt bryggers. I bryggerset findes et godt bord­ar­ran­ge­ment samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. Der henvises i øvrigt til vedlagte plantegning.

En velbeliggende, velholdt og ind­flyt­nings­klar villa, som absolut bør ses.

Fakta om Skive (44.328 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
11,6
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
4.441 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.033 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.239 kr./md.
Antal folkeskoler
16
Gns. klassekvotient
17,6

Oplysninger

Sagsnr.
71504677
Boligareal
157 m²
Vægtet areal
167 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
762 m²
Antal etager
1
Byggeår
1995
Energimærke
C
Liggetid
49 dage

Dit hjem - ramme om livet

Hjem er en forbindelse mellem den fysiske bolig og mennesket - et hjem opstår ikke uden denne forbindelse. At skabe et hjem er noget vi ikke kan lade være med - med EDC Skive finder du hjem

Asbjørn Møller Nielsen

Ejendomsmægler, Købermægler og Indehaver

amn@edc.dk61 61 56 04EDC Skive

EDC Skive

Nørregade 32 G, 7800 Skive

715@edc.dk97 52 29 00