Søger du charme, hyggelig stemning, knitrende brændeovn, synlige bjælker på ugeneret og stor grund med læ, så er dette hus lige noget for dig.
Med få hundrede meter til havet finder du dette velvedligeholdte hus, som indbyder til skønne naturoplevelser og aktiviteter i sommerhusområdet Vrist. Der er god beplantning på grunden og samtidig godt med læ.
Huset ligger på en 1.900 m2 stor grund og var barndomshjem for forfatteren Erik Bertelsen fra Harboøre. Ejendommen er registreret som alm. parcelhus, men har været benyttet til sommerhus de seneste mange år. Huset er holdt i lyse farver og de synlige bjælker i loftet er bevaret og er med til at den autentiske og charmerende sommerhusstemning træder frem gennem hele huset.
Ved hovedindgangen til huset er der placeret en hyggelig østvendt terrasse omkranset af halvmur, hvor morgenkaffen kan nydes i ro og fred.
Huset har hele 3 lyse værelser, hvor den ene har udgang til stor sydvendt terrasse der er omkranset af stakit hele vejen rundt.
Køkkenet i huset har godt med skabsplads, og i stuen lige ved siden af er der fint plads til et spisebord. I stuen er brændeovnen placeret som et godt supplement til varmeudgiften og herfra er der også en udgang til den sydvendte terrasse.
Alle rum har godt lysindfald fra vindues- og dørpartier.
Med adgang fra entréen har du et ekstra toilet udover husets badeværelse samt disponibelt rum til opbevaring eller lign. Yderligere får du et udhus på 30 m2, så cykler, havemøbler, redskaber mv. altid kan opbevares tørt året rundt.
Der er foretaget kloakseparering på ejendommen, den er tilmeldt udlejning via Steen Jørgensen, og gav sidste år en lejeindtægt på 32.500, - til ejer.
I området er der rig mulighed for at nyde en afslappet ferie tæt på havet, eller benytte sig af de mange aktiviteter i området såsom surfing, windsurfing, minigolf, fodboldgolf, put and take og meget mere. Området har købmand, cafe, restaurant og egen station, hvorfra man med lidt over 10 minutters togtur kan komme til den hyggelige havneby Thyborøn eller Lemvig, der begge byder på mange indkøbsmuligheder samt detailhandel. Er du til gåture, er her flere gode stier - Både ved havet, Ferring sø, Bovbjerg Fyr og i Klosterheden.
Ønsker du en uforpligtende fremvisning på dette skønne hus, så ring allerede i dag til EDC, Lemvig på tlf. 96634000.