Nydelig og flot indrettet landvilla med kæmpe have
Hvordan kan en klassisk landvilla samtidig være en tidssvarende familiebolig? Svaret er ikke givet på forhånd, men søger I en ledetråd, kan vi anbefale jer at se nærmere på denne flotte ejendom i Tørring - kun 2,5 kilometer fra byskiltet i Lemvig. Her byder boligen på hele 233 m², og I møder stribevis af opdateringer i både den æstetiske og den funktionelle ende af spektret.
Den oprindelige villa stod færdigbygget i år 1900, og godt 100 år skulle der gå, inden boligen blev ombygget i 2001. Siden er ejendommen kun blevet bedre - eksempelvis med det effektive solcelleanlæg på 4 kW, som huserer på den sydvendte tagflade. Ydermere får I en muret garage på 32 m², og ved selve villaen har I endda en dobbelt carport på 36 m².
Set udefra vidner gesimserne, dannebrogsvinduerne og det røde tegltag om en klassisk bolig, og indtrykket bliver på mange måder forstærket, når I træder indenfor. Man har nemlig gjort meget for at bevare den særlige atmosfære. Eksempelvis har man flere steder ført loftet til kip, hvilket har synliggjort de flotte, bærende bjælker, som i dag er at spore flere steder i boligen.
Udgangspunktet lyder på tre værelser, men har I behovet, er der plads til at etablere flere. To af værelserne ligger i stueplan, mens det tredje ligger på første sal sammen med en skøn stue, der har udsigt over de åbne marker. Værelset ovenpå har eget badeværelse, men også stueplan er indrettet med et baderum.
Ligeledes i stueplan finder I boligens åbenlyse centrum, som er det store køkken-alrum. Man har valgt flotte, rustikke elementer i mørkt træ, som komplementerer de synlige bjælker, og den gavmilde bordplads giver indtryk af et rigtigt landkøkken med alt, hvad det indebærer. En hyggelig bonusstue er der også fundet plads til, og endelig spæder kælderen til med 50 m² og flere disponible rum - herunder et stort vaskerum.
Grunden er på 2.411 m², og med knap en kvart hektar skulle man tro, at havearbejdet var uundgåeligt. Det er det også, men ikke i det omfang der lægges op til. Grunden er anlagt med plæne og store stenbede med skærver, så haven bliver ikke en byrde. I får også gode terrassemiljøer, mens markerne omkring jer giver masser af privatliv.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter - Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt - En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø
Kontakt os for en fremvisning på 96 63 40 00.