Granlunden 20
Solgt
70'er-villa på et lukket vænge - plads til både familieliv og hobbyer.
Går I med tanker om at tage det næste store skridt og skabe jeres helt eget drømmehjem? Så kan vi glæde jer med, at de perfekte rammer venter på Granlunden 20 i Varde. Her er mulighed for at forme en bolig, præcis som I ønsker. Glæd jer blandt andet til en optimal planløsning med mulighed for køkkenalrum, to badeværelser og en rummelig garage på 52 m2, hvor I kan indrette et godt værksted/hobbyrum.Hjemmet ligger i et af Vardes mest børnevenlige områder, syd for bymidten. Kvarteret udgøres primært af lukkede vænger, og det er også på ét af dem, at I finder netop denne ejendom. I hele området er der veletablerede stisystemer, som nemt leder børnene til Lykkesgårdskolen og de voksne til indkøb, station mm. - alt sammen i gå- og cykelafstand fra adressen.
Boligen er en klassisk etplansvilla fra 1976, der stadig står overvejende i original stil. Dette åbner op for en fantastisk mulighed for, at I kan modernisere den lige efter egne ønsker - uanset om I vil bevare noget af 70'er-charmen eller skabe et hjem med et mere moderne udtryk.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med en stor spiseplads, hvor hele familien nemt kan samles. Herfra er der videre forbindelse til opholdsstuen, der med fordel kan integreres i køkkenalrummet, hvis I foretrækker en mere åben planløsning. Opholdsstuen har rigelig plads til hyggekroge og giver samtidig adgang til terrassen og de dejlige udearealer. En anden bonus ved huset er udestuen, hvor I får muligheden for at forlænge sommeren lige det ekstra. Denne del af huset byder også på et forældresoveværelse, et badeværelse og en entré.
I den modsatte ende finder I to gode værelser, endnu et badeværelse og et rummeligt bryggers med plads til alt det praktiske.
Udenfor får I hele 52 bonuskvadratmeter dedikeret til hobbyprojekter. Derudover er der en skøn have med en hyggelig terrasse, grøn beplantning, tæt hæk og smukke træer.
Her får I en unik mulighed for at skabe en dejlig familievilla med køkkenalrum, stort udhus og en god beliggenhed! Kontakt EDC Varde, så arrangerer vi en fremvisning.
Fakta om Varde (49.798 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 17,7
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.442 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.747 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.757 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 20
- Gns. klassekvotient
- 21,6
- Sagsnr.
- 68009484
- Boligareal
- 135 m²
- Vægtet areal
- 153 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 863 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1976
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 12 dage
Oplysninger
At handle bolig er en tryghedssag
Jeg har boet i området og været i mæglerfaget siden 1988, og jeg kender efterhånden hver en gade og sti i området. Jeg elsker mit job og glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Jeg vægter ærlighed højt og det er mit mål, at alle kunder føler sig velkommen og har fået en god handel.