Åbrinken 30
Købsaftale underskrevet


168 m2 stor, lys familievilla fra 2010 i børnevenligt kvarter.
I det vestlige Varde ligger denne flotte familievilla, som er opført i 2010. Den har masser af gode løsninger og lækre detaljer samt en planløsning, der er skabt til den moderne børnefamilie. Boligens 168 m2 rummer blandt andet store, lyse opholdsrum med akustiklofter samt separat forældreafdeling med eget badeværelse.Villaen ligger i det fredelige nyere kvarter Åbrinken, hvor grønne områder med stier skaber god afstand mellem boligerne. Fra adressen er der kort cykelafstand til midtbyen og Frelloskolen, ligesom der kun er en kort spadseretur til Boulevarden Station samt til Rema 1000 og Lidl.
Ejendommen er opført i røde sten med tegltag, og en snoet søjle og et enkelt asymmetrisk vindue giver bygningen karakter. Indenfor i boligen er der en sammenhængende, minimalistisk stil med lyse vægge, højt til loftet og et godt lysindfald. Gennem vinduerne kan man nyde en grøn udsigt ud over haven med fællesarealerne bagved.
Boligens køkken ligger i åben forbindelse med et stort alrum, som igen hænger sammen med en dejlig stue. Disse skønne opholdsrum ligger centralt i boligen, og på hver side ligger værelserne samt en praktisk afdeling med badeværelse og bryggers. Forældresoveværelset har eget badeværelse med badekar og et stort walk-through closet med direkte udgang til haven.
Her er tre børneværelser - eller hvis behovet er et andet, kan et af værelserne f.eks. også blive til et glimrende kontor, gæsteværelse eller hobbyrum. Et af værelserne ligger med udgang til boligens entré, så det egner sig godt til en teenager, der måske kommer lidt sent hjem fra klassefest en gang imellem.
Til huset hører også en stor carport, et redskabsrum og et cykelskur, og så selvfølgelig haven, som er en nydeligt anlagt familiehave med bøgehæk, masser af græs og skønne terrasser mod flere af verdenshjørnerne.
Der er meget mere at fortælle om denne skønne villa, men resten må du se, når du lægger vejen forbi Åbrinken 30. Vi glæder os til at vise boligen frem.
Fakta om Varde (49.410 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 17,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.732 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.871 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.871 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 20
- Gns. klassekvotient
- 21,6
- Sagsnr.
- 68009344
- Boligareal
- 168 m²
- Vægtet areal
- 172 m²
- Rum/værelser
- 6/4
- Grundareal
- 739 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 2010
- Energimærke
- B
- Liggetid
- 48 dage
Oplysninger

At handle bolig er en tryghedssag
Jeg har boet i området og været i mæglerfaget siden 1988, og jeg kender efterhånden hver en gade og sti i området. Jeg elsker mit job og glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Jeg vægter ærlighed højt og det er mit mål, at alle kunder føler sig velkommen og har fået en god handel.