Ekstraordinær bolig, fantastiske udhusbygninger og landlig idyl
Her får du en helt unikt beliggende ejendom, hvor ro, natur og masser af plads danner rammen om en skøn tilværelse. Med sine 171 boligkvadratmeter og en grund på hele 2446 kvadratmeter er dette den perfekte bolig for dig, der drømmer om landlig idyl, men stadig ønsker at være tæt på byen – kun 7 minutters kørsel fra byskiltet til Haderslev. Udover landlig idyl og nærhed til alt hvad man skulle mangle i hverdagen, er der også under 2 km. Til Haderslev fjord.
Fra entréen træder du ind i den hyggelige stue, der danner et naturligt samlingspunkt for afslapning og samvær. Herfra fortsætter du ind i hjemmets hjerte – et stort, lyst og moderne køkken-alrum, hvor der er masser af plads til at samle familie og venner til hyggelige måltider og gode stunder. Alrummets størrelse, muliggør at der kan etableres et værelse i stueetagen, og stadig bibeholde god plads til spisebord og arrangementer med familie og venner. I forlængelse af køkkenet finder du den praktiske baggang med egen indgang, samt husets to badeværelser. Det ene er et mindre, men yderst funktionelt badeværelse, imens det andet er et større badeværelse, der kombinerer elegance og funktionalitet – her får du lidt ekstra luksus i hverdagen, bl.a. i form af dobbelthåndvask, et lækkert badekar og en rummelig bruseniche. På førstesalen finder du boligens værelsesafdeling, der rummer tre flotte og rummelige værelser, samt en repos som kan indrettes efter dine behov.
For hobbyfolk og kreative sjæle er dette et sandt paradis. Her får du en stor garage med plads til tre biler samt en opvarmet garage med lift – ideelt til bilentusiaster eller dem, der har brug for et værksted til projekter. Der er desuden rig mulighed for at parkere både bil, autocamper eller trailer på grunden. Udover de praktiske garagebygninger og værkstedet, så gemmer denne fantastiske ejendom også på 2 udestuer, perfekt til at nyde den skønne gårdhave året rundt. Ydermere finder du også et praktisk vaskerum.
Udeområderne er noget helt særligt med flere overdækkede terrasser og et skønt udekøkken, hvor du kan nyde de lange sommeraftener i fredelige, naturskønne omgivelser. Her er plads til at udfolde sig – uanset om du drømmer om at dyrke din hobby, nyde naturen eller bare slappe af i rolige og smukke omgivelser
Kort og godt, får du altså her helt ekstraordinære rammer til din dagligdag – med en lige så ekstraordinær beliggenhed.