Helt unik udsigt
Møllegærdet 29 i Kolding, er en enestående villa, der kombinerer moderne komfort med en fantastisk beliggenhed i det naturskønne Dalby/Mariesminde. Denne villa byder på et imponerende boligareal på i alt 224 m² fordelt på 6 værelser, hvilket gør den ideel til den store familie eller dem, der ønsker ekstra plads til kontor eller hobbyrum. I kælderarealet på 128 m², der fungerer som en underetage, får du 96 velindrettede kvadratmeter, fri af terræn, der er godkendt til beboelse og som kan anvendes til en række formål. For eksempel til teenagebørnene, der her har egen indgang og et fint aktivitetsrum.
Boligen er placeret på en usædvanlig flot skrående grund på 1995 m², der grænser op til skoven. Her kan du nyde den betagende udsigt fra den hævede syd/østvendte terrasse, hvor du har uhindret udsigt til Djævlekløftens fredskov, Dalby Møllebæk og de omkringliggende gangstier. Fra haven, hvor der er et rigt fugleliv og sågar råvildt, er der direkte adgang til skoven. Skovstien fører direkte til Dalby Skole og inviterer desuden til afslappende gåture, hvor du kan opleve områdets naturlige skønhed, herunder den nærliggende Geografisk Have og Kolding Miniby. Huset er indrettet, så det fra vejen fremstår som et etplanshus, men den skrående grund afslører en underetage mod skoven. I stueplan finder du en indbydende entre, et stort køkken/alrum med en flot panoramaudsigt over haven og skoven. Fra køkkenet er der direkte adgang til en stor svalegang. I forlængelsen af køkken/alrum er der en rummelig stue med pejseindsats, også med udgang til svalegangen. Stueetagen byder endvidere på to gode værelser og et stort badeværelse. Underetagen byder på fire meget store værelser, et aktivitetsrum, et flot badeværelse, bryggers, viktualierum og et værksted. Beliggenheden på en rolig villavej for enden af et lukket vænge sikrer fred og ro, samtidig med at du er tæt på Koldings byliv. Dalby/Mariesminde er en attraktiv forstad for børnefamilier med skole, børnehave og et aktivt foreningsliv. Her er der rig mulighed for at deltage i aktiviteter som gymnastik, fodbold, volleyball og ridning . Med nem adgang til både Rebæk Strand og skovområderne bag Dalby Skole, er der altid noget at opleve i nærområdet. Boligen er desuden godt forbundet med de omkringliggende byer via offentlig transport og motorvejsnettet, hvilket gør det nemt at pendle til større byer som Vejen, Vejle, Fredericia og Middelfart. Møllegærdet 29 er en unik mulighed for at bo i en moderne villa med naturen som nærmeste nabo.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk