Villa fra EDC

Dalkær 6

5550 Langeskov

2.095.000 kr.

6/4 rum, 167 m²
Åbent hus med tilmelding 1. dec. 10:00 - 14:00

Velindrettet og rummelig familievilla med solpaneler, skøn have og god beliggenhed

Der er masser af fornuft i denne etplansvilla i Langeskov. Den rummelige bolig byder på 167 m2, og den effektive indretning giver en rigtig god udnyttelse af pladsen. Samtidig er huset udstyret med et moderne solcelleanlæg på 5 kW, som hjælper med at holde de løbende for­brugs­ud­gif­ter nede.

Sagt på en anden måde – bag de gule mur­stens­fa­ca­der møder I en bolig, som faktisk skiller sig ud fra mængden af klassiske 70’er-villaer. Ejendommen fra 1973 blev ombygget i 1987, og foruden selve huset får I en stor carport med integreret udhus. Dermed er der god plads til parkering af bilen, og hvis I drømmer om – eller måske allerede har – en elbil, giver solpanelerne kun endnu bedre mening.

Inden døre har tilbygningen virkelig gjort noget godt for planløsningen, som er blevet gentænkt med stor succes. Det er stadig en klassisk pistolgang, som tager imod, og her finder I både badeværelse og gæstetoilet. Mens sidstnævnte byder på charmerende 70'er-klinker, er boligens badeværelse udført med et lyst, neutralt klinkevalg samt både bruseniche og badekar. Køkkenet er et tidssvarende Ikea-køkken fra 2014, og I kan åbne op til stuen, hvis I drømmer om et lækkert, moderne opholdsområde.

Fra stuen har I udgang til haven, mens I finder et praktisk bryggers bag køkkenet. Endelig er der værelserne, og I får fire gode af slagsen. Takket være ombygningen er værelserne placeret lidt anderledes end i den oprindelige planløsning, og de to ligger med adgang fra en hyggelig spisestue, som potentielt kan bruges som et moderne multirum – en konstellation, som mange børnefamilier sætter pris på.

Haven er en anden ting, som både børn og voksne helt sikkert vil værdsætte. Den er rimelig privat, og selvom der er masser af blomster, er beplantningen holdt i randbedene. Dermed bliver den grønne plæne centrum for haven, som derudover tæller et lunt, lækkert terrassemiljø mellem huset og carporten.

Ovenikøbet finder I villaen på et lukket vænge, hvor et lille stisystem forbinder jer til resten af byen. Lige rundt om hjørnet ligger et skønt, grønt område, og med gåafstand til skoven og moserne i udkanten af Langeskov får I masser af natur omkring jer. I den praktiske ende af spektret har I kun 700 meter til den lokale skole, og efter skoletid har byen mange fritidstilbud til rådighed. Læg dertil gode lokale ind­købs­mu­lig­he­der samt nem adgang til Odense med både bil og tog.

Velkommen.

Fakta om Kerteminde (23.894 indbyggere)

Kommuneskat
26,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
12,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.555 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.073 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.989 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
21,6

Oplysninger

Sagsnr.
55503740
Boligareal
167 m²
Vægtet areal
179 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
754 m²
Antal etager
1
Byggeår
1973
Ombygget
1987
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.575 kr.
Pris/m²
11.704 kr.
Pris
2.095.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
79 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
105.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
11.873 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
9.398 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Pernille Gøttsche Egholm

Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

pe.555@edc.dk26 25 10 54EDC Langeskov

EDC Langeskov

Langeskov Centret 13, 5550 Langeskov

555@edc.dk65 38 23 17