Rummelig landsbyvilla med stor grund
Lige syd for Rynkeby og tre kilometer fra Langeskov ligger landsbyen Urup, som nok er mest kendt for det fredede moseområde Urup Dam. I de smukke omgivelser møder I dog også denne charmerende, ældre landsbyvilla, som formår at give jer lige fordelagtige rammer til familieliv og pladskrævende hobbyer.
Søger I lidt mere plads og lidt mere luft end de fleste, er ejendommen her værd at stifte bekendtskab med. Samtidig skal I ikke gå på kompromis med det praktiske. I Rynkeby finder I flere pasningsmuligheder, friskole og en Spar Købmand, mens Langeskov spæder til med flere indkøbsmuligheder, skole og et helt shoppingcenter. Det tager endda kun 12 minutter at cykle til Langeskov Station, så I har ikke akut behov for en ekstra bil, selvom I flytter på landet. Derudover finder i Nymarkskolen som ligger 3,5 km fra adressen.
Ejendommen fra 1897 er løbende vedligeholdt, men det er ved at være op over, at husets ydre skal renoveres. I stedet er de seneste kræfter lagt i boligens stueplan med køkken og badeværelse fra 2014. Der er ligeledes installeret gulvvarme i den ende af huset, som inkluderer badeværelset, entré og bryggers foruden et enkelt af boligens fire værelser.
I skal dog ikke hæfte jer for meget i antallet af værelser, for med 217 m2 bolig er der plads til flere, hvis I har brug for det. Hele tre stuer er boligen udstyret med, hvoraf den ene ligger på førstesalen, som også supplerer med mulighed for et ekstra badeværelse. Boligens naturlige samlingspunkt er dog det indbydende køkken-alrum, der har det klassiske franske landkøkken som forbillede. Fyldningselementer med knophåndtag, vitrineskabe og en stor, todelt porcelænshåndvask hører til de stemningsgivende detaljer, mens gipslofter med spot bidrager til komforten.
Det er heller ikke boligen alene, som giver ejendommen sin appel. I får nemlig en stor garagebygning på 210 m2, hvor et værksted og et fyrrum allerede er at finde i det disponible areal. Grunden byder ind med hele 3.161 m2, og i børnehøjde er den store have en helt særlig gevinst, når de forskellige uderum mellem de gamle træer skal udforskes.
Lad os stå for en fremvisning, hvis Bremerskovvej 1 lyder som stedet for jer.