Lys og opdateret etplansvilla i Søndersø – tæt på skole og institution
Pæne opdateringer og en god udnyttelse af pladsen gør denne etplansvilla i Søndersø til en oplagt kandidat, hvis I søger et sted at starte livet med hus og have. Især den attraktive adresse bidrager til boligens appel, for med 300 meter til nærmeste institution og 450 meter til skolen får I et praktisk udgangspunkt, der samtidig er roligt.
I finder nemlig villaen på en lukket vej i den nordlige ende af byen, hvor kvarterets fredelige kvaliteter understøttes af lokalområdets rekreative arealer. I får kort afstand til byens gode idrætsfaciliteter, og med et fornemt udvalg af supermarkeder og specialbutikker i bymidten er I ligeledes fuldkommen dækket ind på dén front. Det manglede da bare, når Søndersø hører til de største byer i det nordfynske, og med meget overkommelig afstand til Odense, er det en position, som blot forstærkes med tiden
Med et areal på 105 m2 (jf. BBR) og en fremtoning bestående af gule murstensfacader og rødmalet gavl er villaen et klassisk eksempel på et byggeri fra 1975. Men I skal kun lige stikke næsen indenfor for at opleve, at tiden ikke har fået lov til at stå stille. Tværtimod sørger de lyse lofter og gulve for en let stemning i hele huset – en stemning, som det opdaterede inventar ligeledes kan tage sin del af æren for.
Villaen følger en velkendt indretning, hvor i alt tre værelser er at finde i den ene ende af huset. Sammesteds ligger badeværelset, der er lækkert og moderne med hvidt inventar, væghængt toilet og glasafskærmet bruseniche. Også spisekøkkenet er pænt opdateret og fremstår hyggeligt med lyse elementer, men det er værd at bemærke, at I også har et par muligheder for at opgradere afdelingen. For eksempel kan I åbne mere op til den lyse stue ved siden af og dermed opnå god integration på tværs. En anden vej at gå er at inddrage en del af entréen og fordelingsgangen i køkkenet, så I kan udstyre boligen med et reelt køkken-alrum. Og I kan heldigvis også bare lade alt være, som det er, for det fungerer upåklageligt. Planløsningen afrundes dertil af et godt bryggers.
Med til huset hører en nem have, der heldigvis ikke er kedelig, og I får en overdækket, vestvendt terrasse til at nyde udestunderne. Detaljerne uddyber vi med fornøjelse ved en fremvisning – kontakt os med det samme.
Klik her - følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!