Villa fra EDC

Skolevænget 6, Vester Lunde

5450 Otterup

6/5 rum, 158 m²
Solgt

Gennemgribende renoveret villa med klassisk stemning og stor garagebygning

På Skolevænget 6 møder I en villa, hvor opdateringerne virkelig har grebet om sig. Huset fik den helt store tur i 2022, så boligen er lige til at flytte ind i. Dermed har villaen fra 1860 flyttet sig langt fra sit oprindelige udgangspunkt, men charmen er intakt. En stor garagebygning supplerer med plads til hob­by­me­ka­ni­ke­ren eller håndværkeren, og ikke mindst ligger huset hyggeligt i Lunde – lige ved børnehaven, tæt på faciliteterne i Otterup og med ti minutters kørsel til Odense C.

I forbindelse med renoveringen er man gået til opgaven med omhu og lødighed. Boligen er lysnet flot op, og der er valgt gode materialer på tværs af huset. Alt fra vægge, gulve og lofter til hjemmets pæne inventar står flot, og med sine 158 m2 (jf. BBR) er boligen oplagt til børnefamilien.

I alt fem værelser fordeler sig over halvandet plan, hvor villaen også kan bryste sig af nogle sjældne fordele. Det ene hjørne af huset er nemlig indrettet som en selvstændig enhed med et stort værelse samt eget køkken og bad. Køkkenet har endda adgang til viktualierum, mens badeværelset er udstyret med badekar på løvefødder.

Det andet badeværelse er mindst lige så indbydende, og endelig rummer boligen et attraktivt opholdsområde. Stuen er fint sammenflettet med køkkenet, som byder på stilrent inventar og køkkenø. Mange indbyggede spots giver desuden afdelingen et ekstra løft, så helheden fremstår lys, hjemlig og funktionel.

Ved siden af ligger garagen, som tæller hele 70 m2 (jf. BBR). Faktisk er der plads til fire biler, så det siger sig selv, at familiens praktiker får alt det albuerum, man kan ønske sig. Udefra fremstår både boligen og garagen i et pænt, lyst farveskema, der understreger charmen ved den klassiske landsbyvilla, og præcis det samme gør jeres flotte og veletablerede have. Frugttræer, surbundsbede og farverig rododendron sætter et nærmest romantisk præg på uderummet, ligesom stedsegrøn beplantning og høje løvtræer naturligvis også giver sit besyv med.

I har bogstaveligt talt få trin til den lokale børnehave og byens forsamlingshus, og derudover ligger Lunde flot og naturskønt mellem marker og åløb. Til daglig er det ligetil at stikke mod Otterups udvidede butiksudvalg, men den korte køretur til Odense placerer jer bestemt også med bylivet inden for rækkevidde.

En klassisk villa med gennemførte opdateringer. Kontakt os for en fremvisning.


Klik her - følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!

Fakta om Nordfyns (29.610 indbyggere)

Kommuneskat
26%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,1
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.492 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.658 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.907 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
20,9

Oplysninger

Sagsnr.
54703607
Boligareal
158 m²
Vægtet areal
171 m²
Rum/værelser
6/5
Grundareal
1.282 m²
Antal etager
2
Byggeår
1860
Energimærke
D
Liggetid
73 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Benjamin Østergaard Raun

Indehaver, ejendomsmægler, MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke

bra@edc.dk30 29 33 35EDC Søndersø

EDC Søndersø

Odensevej 16, 5471 Søndersø

547@edc.dk64 89 11 02