Villa fra EDC

Snebærvænget 1, Korup

5210 Odense NV

2.777.000 kr.

8/6 rum, 188 m²
Åbent hus med tilmelding 18. mar. 10:00 - 17:00

Rummelig familievilla med seks værelser og attraktiv beliggenhed ved Hole Skov

Med hele seks værelser er denne villa en oplagt bolig til den pladskrævende børnefamilie, men huset er mere end sin gode indretning, ind­flyt­nings­kla­re stand og sine gavmilde kvadratmeter. Kronen på værket er nemlig beliggenheden, hvor I praktisk talt har Hole Skov i baghaven og desuden kort gåafstand til Korups mange faciliteter.

Tegn derfor en cirkel med radius på én kilometer, og I finder alle de relevante fornødenheder. Der er ti minutters gang til Korup Skole, og med tunnel under Rugårdsvej er turen også tryg for de mindste. Ved skolen ligger byens idrætsanlæg med fine faciliteter, mens en lille håndfuld supermarkeder giver fremragende ind­købs­mu­lig­he­der.

Alligevel vil placeringen ved Hole Skov være adressens største aktiv. Skovbrynet ligger lige for enden af det lukkede vænge, hvor I kan følge småstierne ind under løvtræernes kroner. Samtidig er Hole Skov lidt mere vild og naturlig end mange af landets velfriserede plantageskove, så I møder en varieret flora og et rigt dyreliv blandt træer, moser og småsøer.

Hjemme på Snebærvænget 1 oplever I først og fremmest en yderst velholdt ejendom. Boligen tæller hele 188 m2, og I kan takke en større ombygning i 2003 for det gavmilde areal. Vandskurede facader giver også villaen et frisk udtryk, mens den nemme have er anlagt med en grøn plæne og et stort terrassemiljø mod sydvest.

Selve boligen er inddelt i to primære sektioner. I den ene side ligger et stort, sammenhængende opholdsmiljø, og modsat finder I en god, stor væ­rel­ses­af­de­ling. Der er indlagt gulvvarme i hele afdelingen, hvor I foruden de fem værelser også finder et depotrum og to badeværelser. Ligesom værelserne fremstår baderummene gode og regulære, og det ene har både badekar og bruseniche.

Som supplement til entréen fungerer også boligens bryggers som indgangsparti, men i den vestlige del af huset er det ubetinget jeres åbne opholdsmiljø, der sætter scenen. Rumforløbet flyder frit fra køkkenet og videre til de to stuer, som udgør en lys spisestue og en charmerende pejsestue med brændeovn. Spisestuen er belagt med et flot, flettet parketgulv, mens selve køkkenet byder på pæne klinker samt hvidt skabsinventar med greb i børstet stål.

En flot bolig, en attraktiv beliggenhed og en perfekt indretning i ét plan. Kontakt os for en fremvisning.

Fakta om Odense (210.803 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
5,7
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.756 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.418 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.354 kr./md.
Antal folkeskoler
32
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
52103494
Boligareal
188 m²
Vægtet areal
189 m²
Rum/værelser
8/6
Grundareal
756 m²
Antal etager
1
Byggeår
1972
Ombygget
2003
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
2.146 kr.
Pris/m²
14.693 kr.
Pris
2.777.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
31 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
140.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
15.290 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
12.234 kr.
Læs mere om boliglån

Vi gør vores bedste for at du får en god oplevelse

At hjælpe mennesker godt videre er noget helt særligt. Den følelse når jeg har hjulet dig videre, er helt speciel. Derfor elsker jeg mit arbejde.

Jonas Kock Kristensen

Afdelingschef, Ejendomsmægler, MDE

jkk@edc.dk51 40 84 9851 40 84 98EDC Tarup

EDC Tarup

Rugårdsvej 260, 5210 Odense NV

521@edc.dk66 16 00 77