Gedigen murermestervilla i Bolbro – sæt dit eget præg!
Holstedvej 5 i Bolbro er en charmerende murermestervilla, der tilbyder en unik mulighed for at skabe dit drømmehjem. Med 134 boligkvadratmeter fordelt på to etager, er denne villa ideel for familier, der ønsker både plads og komfort. Den rummelige stue har plads til både middagsgæster og hygge i sofahjørnet og har et afskærmet område til TV eller andre aktiviteter. Huset byder på tre rummelige værelser med mulighed for at indrette et fjerde værelse. Værelserne kan tilpasses efter behov, hvad enten det er som soveværelser, kontor eller hobbyrum. Det solide tegltag fra 1982 vidner om en bolig, der er bygget til at holde og taget på tilbygningen er nylagt i 2024. De fleste vinduer er nye energivinduer. Der er nyere trægulve i stuen og det store børneværelse og oprindelige trægulve på det mindre børneværelse og loftgang. Der er nok fleksibilitet til at bruge huset, som der er eller til at sætte sit eget præg på indretningen.
Den tørre kælder på 62 m² har god loftshøjde og opvarmning. Den er godt beskyttet af en grundvandspumpe. Vaskekælderen (allerede indrettet med vaskemaskine, tørretumbler, bruser, og toilet) kan opgraderes til ekstra badeværelse. De tre øvrige rum giver mulighed for f.eks. legerum, hobbyværksted, spil-, gaming-, eller yogarum, hjemmetræningscenter, vinkælder eller hjemmebiograf. Kun fantasien, sætter grænser.
Der er indbyggede skabe på alle tre etager med gode opbevaringsmuligheder.
Garagen på hele 35m² er solidt murstensbyggeri med elektrisk fjernstyret port og god plads til både bil, trailer og haveredskaber. Imellem de to forhaver, er der indrettet en ekstra plads til privatparkering ved siden af det til bygningen specialdesignede unikke smedejernsgelænder.
Grundarealet på 523m² giver rig mulighed for at nyde udendørslivet i den private have, hvor der er plads til både leg og afslapning. Haven er en nænsomt indrettet oase med frugttræer, blomsterbede, urtehave og en skøn lys overdækket terrasse til de lange sommeraftener.
Beliggende i det pulserende Bolbro, får du det bedste af begge verdener. Området er kendt for sine grønne parker og naturområder, der indbyder til afslappende gåture og motion. Huset ligger 5 kun minutters gang fra hhv. naturområder, butikker og legepladser. Med Bolbro Svømmehal, Odense Stadion og Isstadion lige i nærheden, er der rig mulighed for at dyrke sport eller nyde en skøjtetur. Bolbro har et aktivt lokalsamfund med et væld af sportsklubber, foreninger og kulturelle arrangementer, der sikrer, at der altid er noget at opleve, og gaden er kendt for sit gode naboskab. Med nær adgang til offentlig transport og motorvejsnettet er du kun en kort køretur eller cykeltur fra Odense centrum og har nem adgang til resten af Fyn. Alt i alt byder Holstedvej 5 på en fantastisk livskvalitet og muligheden for at skabe et hjem