NETSAT kr. 500.000 KOM MED ET BUD!
Boligen er igennem årene blevet renoveret med bl.a. komplet udskiftning af tagkonstruktion/tag på stuehuset i 2011, delvist udskiftning af vinduer i løbet af de seneste 10 år, ca. 8 år gammelt pillefyr og meget mere!
Stuehuset indeholder: Stor entré med indbyggede skabe, hyggelig vinkelstue, stor stue/spisestue med ovenlysvinduer med udgang til solrig terrasse, pænt lyst køkken, rummeligt bryggers med god skabsplads og installation til vaskemaskine, 3 soveværelser – alle med indbyggede skabe, viktualierum med plads til alle hverdagens fornødenheder samt disp. rum.
1. salen er på nuværende tidspunkt uudnyttet, men for håndværkeren vil det været et lækkert projekt at inddrage 1. salen til beboelse.
Af udbygninger finder I bl.a. et 445 m2 maskinhus i meget pæn stand, hvor der er plads til opbevaring af de helt store maskiner.
Udbygningerne i forbindelse med stuehuset indeholder mange gode disp. rum med bl.a. 342 m2 garage med port, støbt gulv og rigeligt plads til lift. Yderligere 3 garager – heraf en med støbt gulv og en anden med delvist støbt gulv. Svinestald med inventar og flere ældre staldafdelinger. Lade med stor port. Flere af udbygningerne vil kunne blive fine staldbygninger til fx hestehold.
Længerne er yderst brugbare og rummer mange muligheder.
På ejendommen finder I yderligere 2 kornsiloer, som begge er tømt.
Ejendommen rummer et hav af muligheder, hvor sælger bl.a. lejer 2 udbygninger ud og har bed-and-breakfast.
Der er 8,5 ha. jord med til ejendommen, der er beliggende bag ved udbygninger, hvilket gør den idéel til bl.a. hesteinteresserede eller til generelt dyrehold.
Haven er delt op i to med en sydvendt og østvendt del, så I altid kan nyde solen. Her finder I bl.a. drivhus, flere frugttræer og en generelt lukket med masser af privatliv. Parkeringsforholdene på ejendommen er utroligt gode med flere garager og den store gårdsplads – I skal derfor aldrig frygte, at der ikke er plads til jeres gæster.
Ejendommen er beliggende I Jerslev, hvor I indenfor cykelafstand finder bl.a. Hvidebækskolen med 0.-9. klasse, børnehave, sportshal, indkøb og meget mere. Alt dette er selvfølgelig indenfor gåafstand.
Af større byer har I ca. 15 min. kørsel til Kalundborg, som har alt hvad hjertet begærer herunder gågade fyldt med butikker og spisesteder, gymnasium, togstation med linjer til Københavns Hovedbanegård m.m.
Til pendlerne får I 30 min. til Slagelse, 35 min. til Holbæk, 50 min. til Roskilde og lidt over 1 times Kørsel til både København og Odense.