Vil du bo med få meter til byens kommunale skole, idrætsanlæg og Hundested hallen
EDC i Hundested har her fået opgaven at udbyde og sælge Gøgevænget 8, en rummelig villa med muligheder. Ejendommen byder på 176 m² boligareal fordelt på 6 beboelsesrum, hvilket gør den ideel til den større familie eller dem, der blot ønsker god plads. Villaen er opført i 1970 og har bevaret mange af sine originale detaljer, hvilket giver den en unik retro-charme.
Når du træder ind i villaen, mødes du af en entre der fører dig til den hyggelige vinkelstue med en pejseindsats, der skaber en varm og indbydende atmosfære på de kølige aftener. Opholdsstuen har store vinduespartier mod sydvest, som giver et skønt lysindfald og en dejlig udsigt til haven. Husets retro køkken er velholdt og fuldt funktionelt, med masser af skabsplads og en hyggelig spiseplads. Villaens badeværelser er også holdt i en klassisk retrostil, og de er både rummelige og praktiske. Derudover byder ejendommen på et funktionelt bryggers, hvor du har god plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Udenfor finder du en god regulær garage på 34 m², som er perfekt til bilen eller som ekstra opbevaringsplads.
Grunden på 713 m² giver masser af plads til udendørs aktiviteter, og haven er anlagt med flere hyggelige kroge, hvor du kan nyde solen og den friske luft. Ejendommen ligger få hundrede meter fra Ullerup Skov, hvor de skiftende årstider kan opleves på tætteste hold – en perfekt mulighed for natur- og friluftsentusiaster.
Ejendommen byder på en rigtig god beliggenhed i forhold til byens kommuneskole som ligger lige på den anden side af vejen – så der vil ikke være nogen undskyldning for at komme for sent i skole. Fra ejendommen er der få hundrede meter til den integreret vuggestue/børnehave (Spodsbjerg Børnehus) samt cykelafstand til et af byens supermarkeder (NETTO), så er køleskabet blevet tomt er det bare at springe på den 2 hjulet og sørge for at indkøbene kommer til huse. Kan den kommende ejer godt lide en god travetur, er der også rig mulighed for det, da en tur fra byens badestrand "Trekanten" til det gamle fiskerleje i Kikhavn er ren helse for krop og sjæl, denne rute byder på en naturoplevelse udover det sædvanlige, med flot udsigt over Kattegat mod Hesseløen og det spændende kupereret område, gør netop denne tur helt unik. Er familien mere til en søndagstur i skoven er der et velplejet skovområde få hundrede meter fra bopælen, så pak en god madkurv, find en flaske saftevand til ungerne og tag en tur i skoven og oplev de forskellige årstider på tætteste hold. Har den kommende ejer interesse for sport er der få hundrede meter til Hundested Hallen, der med sine flotte og velanlagte idrætsbaner, syder af liv i foråret, sommer og et stykke hen på efteråret, så her er der ingen undskyldning for at der er langt til byens motionssted.
Denne villa rummer mange muligheder og er en ejendom, hvor du selv kan skabe de perfekte rammer for dit drømmehjem.