Smede-Vangen 1, Udsholt
Solgt
Topmoderne & gennemrenoveret villa fra A-Z
På Smede-Vangen 1 i Udsholt får de nye ejere god tid til at nyde den Nordsjællandske natur, herunder gåture langs stranden og dukkerter i Kattegats bølger. Det bliver i hvert fald ikke praktiske opgaver i hjemmet, der kommer fylde i dagens program, for efter en renovering er villaen i praksis så god som ny.Bortset fra spær og vægge er det hele fornyet. Altså tag, facader, vinduer, Vordingborg-køkkenet, de to badeværelser, gulve, spots, vandmåler og meget mere. Samtlige 125 kvadratmeter er etableret med gulvvarme. På energisiden er der isoleret og skiftet fra oliefyr til varmepumpe. Justeret er også planløsningen. Køkkenet er åbnet mod stuen, og så er der tilføjet et ekstra badeværelse.
Takket være et sikkert materialevalg er udtrykket stilrent og harmonisk. For eksempel prydes køkken og badeværelser af ensartede elementer, ligesom de mange SG-spots er en gennemgående feature.
Ud for stuen er den sydvestvendte terrasse kommet til i perioden. Det samme er rullegræsset, hegnet mod vejen og indkørslen til to-tre køretøjer. Haven er trimmet, men fastholdt med levende hegn, der skærmer fint for indkig til den 1.240 kvadratmeter store matrikel.
Smede-Vangen er en lukket vej i et roligt nabolag med en blanding af fritidshuse og helårshuse. Lige syd for vejen ligger åbne landskaber og Blistrup med pasning, skole, idræt, indkøb og foreningsliv. Mod nord er der fem minutter på cykel til kystens badestrande.
Kontakt EDC for en fremvisning.
Fakta om Gribskov (41.920 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,4%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 11,1
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.955 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.818 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.121 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 7
- Gns. klassekvotient
- 20
- Sagsnr.
- 32302518
- Boligareal
- 125 m²
- Vægtet areal
- 127 m²
- Rum/værelser
- 4/4
- Grundareal
- 1.240 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1970
- Energimærke
- A2010
- Liggetid
- 41 dage
Oplysninger
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.