Ulspilsager 31
Solgt
Familievenlig bolig i dejligt lukket villakvarter
Familievenlig bolig i dejligt lukket villakvarterI det dejlige lukkede villakvarter på Ulspilsager ligger denne familievenlige bolig med hele 4 soveværelser og 2 badeværelser.
Boligen er opført i 1973 og selvom sælger har renoveret, er en del af de oprindelige detaljer flot bevaret.
Huset indeholder rummeligt bryggers med vaskesøjle, køkken, 3 (børne-) værelser, entre, badeværelse, stue og forældresoveværelse med adgang til eget badeværelse.
Flot HTH-spisekøkken fra 2022 med induktionskogeplade med indbygget emhætte fra Bora og køkkenarmatur med kogende vand fra Quooker. Køkkenet ligger i (delvis) åben forbindelse med husets opholdsstue.
Begge badeværelser (med gulvvarme) er renoveret i 2021-22 og fremstår nu i moderne lys stil.
Fra stuen er der via den store skydedør udgang til en dejlig overdækket sydvendt terrasse og fra husets spisekøkken udgang til den vestvendte terrasse hvor hele familien let kan indtage aftensmaden i de lune sommermåneder og nyde aftensolen i den lukkede have.
For enden af indkørslen en carport til bilen og et godt skur til haveredskaberne.
Beliggenheden er særlig god på en lille, stille stikvej, hvor kun de som bor her kommer. Børnene kan derfor nemt lege, sjippe eller spille fodbold med legekammeraterne på vejen. Her er også en fin legeplads, hvor områdets børn samles og leger eller spiller fodbold. Sikre cykelstier, så man trygt kan sende børnene afsted selv til skole og sportsaktiviteter.
Dragør er en helt unik by at bo i. Et skønt miljø nær vandet, strandengene og skov. Her er gode skoler og børneinstitutioner. Gode indkøbsmuligheder ganske tæt på. Med en lille cykeltur kan man nyde livet og spisestederne på den hyggelige havn eller man kan tage en dukkert i Øresund fra Mormorstranden eller Dragør Badeanstalt.
Fakta om Dragør (14.569 indbyggere)
- Kommuneskat
- 24,8%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,1
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.954 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.954 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.797 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 3
- Gns. klassekvotient
- 23
- Sagsnr.
- 27902853
- Boligareal
- 138 m²
- Vægtet areal
- 141 m²
- Rum/værelser
- 5/4
- Grundareal
- 836 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1973
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 108 dage
Oplysninger
Nyttige links
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.