Særdeles indbydende villa med flot anneks
Velkommen til Angolavej 30 og denne indbydende og smukke villa med et hav af
bekvemmeligheder og muligheder for den mellemstore eller store familie. Villaen er
placeret i den lukkede ende af Angolavej, hvor der både er god plads i carporten men
også plads til gæster ude foran, samt så er førstehåndsindtrykket af huset særdeles
positivt, da sælger har fået sat smukke trælameller rundt om huset, hvilket giver et andet
og charmerende udtryk og skiller sig ud fra husene på resten af vejen. Inden man træder
ind i boligen, så bliver man mødt af et stort og nydeligt flisebelagt indgangsparti, som fint
kan fungere som en ekstra terrasse eller hvor man blot kan nyde en kop kaffe eller møde
vejens naboer. Fra man træder ind i boligen, fornemmer man hurtigt at sælger har god
smag og sat sit eget personlige præg på boligen. Man bliver først mødt af en god
fordelingsentré, hvor man her har god plads til både sko, overtøj og skabe, samt så
forbindes entréen med både bryggers, førstesalen og det smukke og lyse badeværelse
fra 2017, hvor der er gulvvarme. Bryggerset har gode vaskefaciliteter, samt masser af
skabsplads. Det smukke og lyse KVIK køkken fra 2012 indbyder til hyggelige
aftenstunder, hvor der herfra er god udsigt til resten af den store og rummelige stue, samt
boligens store og velindrettede træterrasse og haven med drivhus, boblebad, anneks og
skur. På førstesalen finder man boligens 2 gode og store, rummelige værelser, hvor i det
ene har man direkte udgang til en skøn og solrig veranda. Derudover, så er der et mindre
værelse, som kan bruges til kontor, walk-in-closet eller andet. Annekset i haven er
særdeles velindrettet med køkken og toilet, samt har en god loftshøjde, der giver en rigtig
god rumfølelse. Skuret er ligeledes velindrettet og er tidligere blevet brugt til erhverv.
Boligen her er for dig, der gerne vil have god plads og flytte ind i en villa med mange gode
muligheder og fine og indbydende løsninger, som ligger helt ideelt, tæt på gode skoler,
Vestamagercentret og Vestamager Svømmehal, samt offentlig transport og smuk natur. Vi
glæder os meget til at vise jer denne perle frem :)