Lys og luft fra kip til kælder
Drømmer I om et hjem, hvor der er plads til både hverdag og familieliv, rolige stunder og hyggelige sammenkomster? Så skal I tage et nærmere kig på denne charmerende villa, beliggende i et stille og børnevenligt villakvarter i hjertet af Skovlunde.
Villaen er opført i 1963 og ombygget i 1967 – og rummer 122 lyse og veldisponerede boligkvadratmeter, suppleret af en 40 m² høj og tør kælder, som tilføjer hjemmet ekstra muligheder. Dertil kommer en flot dobbeltgarage på 25 m² (automatiske porte), perfekt til bilerne, cyklerne, værksted eller bare hobbyhjørne.
Dagligdagens logistik bliver en leg med både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og S-toget lige i nærheden – så pendlingen til København er nem og hurtig. Og når weekenden kalder, venter Skovlunde Bypark, et grønt åndehul, som flittigt benyttes til friluftsteater, motionsløb, turneringer og om vinteren bruges “bjerget” også flittigt som kælkebakke. I den modsatte retning ligger Harrestrup Ådal med skovmiljø, stier og åbne arealer. Vinduer (3-lags) er skiftet i 2007 og taget (uden asbest) er fra 2015.
Allerede når I parkerer, så møder synet en velanlagt forhave. I bydes velkommen indenfor i en luftig hall-fornemmelse, med forskudte niveauer, der tilfører huset dets arkitektoniske charme og skaber en spændende overgang mellem værelsesafdelingen og kælderen. Boligen indeholder tre gode soveværelser, et pænt og velholdt badeværelse med brus, samt et lyst og funktionelt køkken i klassisk hvidt design. Ønsker I at skabe et åbent leverum, er der mulighed for at åbne op mellem køkken og stue – og drømmen stort om familiens samlingspunkt med køkken-ø og samtalekøkken er en realitet. Hjertet i hjemmet er den store, lyse stue, som med sin tilknyttede tilbygning (2001) får et fantastisk udtryk. Her er loft til kip og store vinduespartier, som lader lyset strømme ind. Fra stuen er der direkte adgang til den flotte, sydvendte have, hvor solen kan nydes på terrassen, mens børnene leger på græsset. Kælderen er langt fra almindelig – her får I både et stort vaskerum, et ekstra toilet samt en rummelig gildesal (eller måske hjemmegym, biograf, teenageafdeling – mulighederne er mange).
Et hjem med masser af sjæl, plads og potentiale – klar til at danne rammen om næste kapitel i jeres familieliv. Book en fremvisning på tlf. 44971098 eller tilmeld jer et af vores åbne huse.