Indflytningsklar familievilla i Strandmarkskvarteret
På en naturskøn grund i Strandmarkskvarteret finder I denne flotte og charmerende familievilla, som venter på nye, glade ejere. Villaen er løbende blevet vedligeholdt og istandsat, og står i dag helt klar til indflytning, med imponerende rammer inde såvel ude – Her er desuden netop installeret fjernvarme.
Fra Hvidovre Strandvej med ganske kort afstand til den lokale Langhøjskole ankommer I til villaen. Forhaven er flisebelagt og ganske let at holde – Her er stor carport til to biler samt diverse højbede. Herfra bliver I ført til det overdækkede indgangsparti til huset.
Fra hoveddøren har I en praktisk og rummelig entré, hvor der er plads til garderoben. Herfra har I fordelingen til det resterende af huset.
Køkkenet er rummeligt og byder på god arbejdsplads, alt i hårde hvidevarer samt mulighed for spiseafdeling/lektiekrog til de mindste.
Stuen er fantastisk udført – Her er lofterne hævet, så I har en rigtig god fornemmelse af rummelighed. Stuen er udført i en vinkel med flotte trægulve, hvor I har både spise- og tv-stue. Herfra er der udgang til den hævede og solrige træterrasse, hvorfra I kan hoppe direkte i haven.
Forinden I når trappen til førstesal finder I under trappen et gæstetoilet i stueplan. Rigtig praktisk og ganske moderne i udtryk.
På førstesalen har I tre gode og rummelige soveværelser, som byder på rig mulighed for individuel indretning med f.eks. natbord, skrivebord mv. Fra det største af soveværelserne har I adgang til en stor balkon, hvorfra I har en fantastisk udsigt ud over både haven, de ældre træer og engen bagved. Derudover er der på førstesalen et nyere badeværelse med separat bruseniche, som står rigtig flot og moderne.
Kælderen byder på flere gode disponible rum, hvoraf flere har gulvvarme. Her er en rigtig god loftshøjde, og et godt indeklima. I kælderen finder I desuden et enormt badeværelse – Her er både karbad og bruseniche. Dertil er der lagt dræn om huset. Kælderen har egen indgang.
Haven er et kapitel for sig. Her er fantastisk, og de ældre, fuldvoksne træer skaber en helt særlig stemning. Her er god plads til at sparke en fodbold rundt, og så er der flere gode solkroge, så I kan følge solen hele dagen. Derudover har nuværende ejer opført en hyggelig pavillon i bunden af haven, samt to haveskure til opbevaring af diverse. Afslutningsvis kan I planke den ud i engen, hvorfra stisystemerne fører jer på nye eventyr i naturen.
Området er helt ideelt for børnefamilien; I er få hundrede meter fra Langhøjskolen, og så er I tæt på institutioner, indkøbsmuligheder, S-tog, badestrand og naturområder.
Alt i alt en bolig som skal opleves!