Bynært og indflytningsklart enderækkehus med skøn have
På et lukket vænge i Højbjerg, finder du dette flotte enderækkehus, i to plan. Her får du kombinationen af den charmerende gule 60’er mursten, der sammen med nyere sorte vinduer og tag, passer perfekt til boligens arkitektur. Ejendommen er flot opdateret og renoveret inde og ude, blandt andet med lydisoleret energiruder og gulvvarme i stueetagen. Boligen byder på en veldisponeret planløsning med et køkken, en spisestue, en stue, to værelser, et badeværelse og et bryggers. Derudover kan der i den ene stue på 1. salen etableres et ekstra værelse, uden at gå på kompromis med størrelsen på boligens køkkenalrum.
Rundturen starter i de to stuer, der ligger placeret side om side, og som i sammenhæng med køkkenet udgør familiens primære leverum. I disse rum får I glæde af en let og behagelig stemning, dels takket være den gode loftshøjde, og dels takket være det fantastiske lysindfald fra syd og vest. Dette får I glæde af det meste af dagen, og I kan især glæde jer til at betragte solnedgangen gennem stuens vindue, mens også den generelle udsigt over hustage og trætoppe i Lundshøj er et betagende syn. Kvik-køkkenet fremstår stilrent med sorte fronter og en hvid bordplade samt hvide fliser på væggene, der understreger rummets elegance. Fra køkkenet er der dør til haven og terrasserne.
Nedenfor trappen finder du boligens private værelsesafdeling, som består af to værelser, der begge har fornuftige størrelser. I umiddelbar nærhed af disse findes badeværelset, som er fra 2020 med separat bruseniche med unidrain og fliser i marmorlook. Herudover finder du et praktisk bryggers med stort walk-in-closet, som sikrer god opbevaringsplads.
Udendørs venter en skøn have med hele tre terrasser, så solen kan nydes til fulde. Beliggende som endehuset i rækken, får du her en særdeles stor og privat have, hvor der både er plads til leg og større familiesamkomster. Haven er privat og indhegnet af et flot støjhegn med indbygget skur, hvor der er plads til både haveredskaber og cykler.
Blot to kilometer til Aarhus C og med både letbane, tog, bybusser og indkøbsmuligheder lige ved døren er alt indenfor rækkevidde. Højbjerg er kendt for de gode idrætsfaciliteter i nærheden fx Lyseng, ligesom der ikke er langt til grønne områder og udendørs aktiviteter i både Marselisborgskoven, Mindeparken og Moesgaard Strand.
Pilevænget 26 er en sjælden mulighed for at erhverve et moderne og funktionelt hjem i et af Aarhus' mest attraktive områder.