Hyggeligt rækkehus tæt på centrum
Hyggeligt rækkehus beliggende tæt på strand, banegård, Struers gågade og hyggelige havnemiljø. Boligen har en velindrettet planløsning, hvor kvadratmeterne er godt udnyttet og fremstår pænt og lyst. Boligen er indrettet med opholdsrum i stueplan og værelsesafdeling på 1. sal, med toilet på begge etager.
Sælger fortæller, at vi faldt for vores fantastiske hus, da vi drømte om et hus med masser af plads. Et hus med mulighed for både opholdsrum, mulighed for hyggearrangementer, aktiviteter og overnatningsplads til familie og venner. Det gjorde bestemt heller ikke noget, med separat 1. sal, med værelser, hvor man kunne være sig selv, og børnene kunne trække op med vennerne. Samtidig havde vi stadig vores fælles midt plan, til fælles hygge og aftensmad. Altså et hus med mange muligheder og med plads til alle, i fællesskab eller til at være sig selv.
Stueetagen byder på et dejligt køkken – alrum, hvor der er god plads til at være sammen med familien mens middagen tilberedes og madpakkerne smøres. Der er desuden en hyggelig stue, der er nem at indrette med både spise -og opholdsområde. Første sal rummer værelsesafdeling bestående af en gang, 3 gode værelser og et badeværelse med bruseniche. Rummene fremstår lyse og indbydende og med en god loftshøjde. I kælderen er der 2 gode disponible rum, hvoraf det ene er af en størrelse, som er ideel at indrette som gildesal eller aktivitetsrum for hele familien. Desuden er her et vaskerum med plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Der er mange spændende muligheder for at udnytte det store uudnyttede loftrum på 2. sal i boligen. Du kan nemlig øge boligens kvadratmeter ved at tilføje ekstra værelser eller skabe en fantastisk forældreafdeling med et soveværelse og et luksuriøs walk in closet.
Fra køkkenet er der udgang til dejlig østvendt træterrasse. Den lukkede have byder på flere skønne udendørsområder, hvor man kan nyde både sol, skygge og læ for vinden. Derudover er der selvfølgelig en carport til boligen.
Struer, lydens by -byder med dens beliggenhed ved Limfjorden på såvel fantastiske naturoplevelser ved strand og havn, ligesom den byder på et rigt kulturliv, stort udbud af specialbutikker, spisesteder, skole og uddannelsesmuligheder- alt sammen i kort afstand fra hjemmet. Ring allerede i dag på 97 85 19 00, så aftaler vi en tid, der passer dig.