Charmerende tvillingehus i det attraktive Dæhnfeld
Dæhnfeldts Villaby er magisk villaområde, det drager en med de små veje med lindetræerne der står langs vejene og giver en et indtryk af at være i en lille landsby. Men faktisk ligger tvillingehuset kun få minutter på cykel fra Odense centrum, med butikker, caféliv, torvedag og hvad der ellers hører sig til.
Nu har du/I mulighed for at overtage dette charmerende tvillingehus, som er totalrenoveret fra 2017-2020. Det er istandsat med stor respekt for husets historie, med nye sprossevinduer, renoveret facade og velbevaret det originale tegltag fra 1923. Inde i huset er der blevet renoveret vægge, så der er glatte vægge i hele huset, nyt køkken fra Tvis med klassisk udtryk, massiv egetræsbordplade, messinggreb og gulvvarme. I det gamle pulterkammer på 1. Sal, blev der etableret badeværelse med helstøbt terrazzogulv og fliser på alle vægge, som komplimenterer huset oprindelse, da der også er terrazzogulv i vaskerummet i kælderetagen. I hele huset er der sat ekstra vinduer i, både i gavlen og tagvinduer i taget, så der kommer mest muligt lysindfald ind i den klassiske bolig.
Tvillingehusets have blev omlagt i 2019, hvor der blev anlagt ny græsplæne, staudebede og en stor terrasse, indkørsel og forhave med klinker fra Klinker Outdoor, og det klassiske hvide stakit, der indrammer husets forhave. Den lukkede baghave er omkranset af grønne hække, og i bunden et nyt plankeværk, herover troner en masse høje træer, som giver en følelse af skov. De står på skråningen bag huset, hvor Kærlighedsstien omkranser husene i kvarteret, her lærer Dæhnfeldts Villabys børn at cykle og gå på opdagelse, og der bliver gået skyggeture med kvarterets hunde i de varme sommermåneder.
Haven er sydvendt, det giver gode solrige forhold, som både kan nydes på den store terrasse, mellem de rustikke højbede, i skyggen under det 100 år gamle æble træ eller det smukke enorme magnoliatræ.
Dæhnfeldts Villaby blev anlagt i 1919 af Christian Dæhnfeldt, direktør for frøfirmaet Dæhnfeldt. Det var boliger beregnet til frøfirmaets ansatte, oprindeligt hed den, Dæhnsfeldt Haveby, da det var en lille by op af haven, hvor frøene blev dyrket. Den lille Villaby føles stadig, som en haveby, da her er en masse grønt, intimitet og oasestemning, især i de frodige måneder på året.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk