Totalrenoveret og energirigtig landejendom, der er langt ud over det sædvanlige med ca. 3 ha jord
Her har vi en helt fantastisk liebhaverejendom, der har det hele. Her skal I ud at opleve, hvordan stedet byder jer velkommen og se alle de fantastiske ting I får, hvis I er de nye ejere af Læsbjerg 16. En super flot og rummelig ejendom, der netop har gennemgået en gennemgribende renovering/modernisering og derfor i dag fremtræder meget præsentabel og indbydende ude som inde. Det super fine energimærke A2010 afspejles i det meget lave energiforbrug bl.a. grundet luft/vand varmepumpe, nyere 3-lags vinduer og døre, super isolering, mekanisk ventilationsanlæg samt gulvvarme i hele huset. Tilmed er der gode udhuse til som kan anvendes til utallige formål. Endvidere får I et grundareal på godt 3 ha. lige omkring bygningerne. Her er altså ejendommen, som mange drømmer om!
Ejendommen er omkranset af den skønneste natur og er beliggende knap 1 km fra badestranden ved Dragstrup Vig. Et område, der danner de helt rigtige rammer for jer, som sætter pris på fantastisk natur, fred og ro og samtidig med få kilometer til alt. Vådområdet Jølby Nor ligger under 200 meter væk og her er således mange fasaner, harer og råvildt, hvorfor der er rigtig gode jagtforhold. Skolebussen kører lige forbi med gode forbindelser til både Ø. Jølby, Vils og Nykøbing. Der er kun 5 km til Ø. Jølby, hvor I har alle hverdagens faciliteter, bl.a. indkøb, friskole, skole, børnepasning og sportshal med gode muligheder for fritidsaktiviteter.
Det fine stuehus fordeler sig på to plan og rummer i alt 358 m2, hvoraf 318 er registreret som bolig. Stueplan udgør 190 m2, mens 1. salen udgør 168 m2, hvor 128 m2 er udnyttet. Stuehuset er totalrenoveret 2018-2024, så hjemmet på alle måder er klar til en ny familie. Boligen har en god planløsning, hvor alt er gjort praktisk og behageligt. Stueplan er indrettet med en lys og indbydende entré med skabe, bryggers, et super fint og rummeligt badeværelse, tre fine og regulære værelser – alle med godt lysindfald, hvor et er med dør ud til den skønne sydvendte have og et helt fantastisk opholdsrum, der så absolut er husets hjerte. Her er et stort og åbent køkken/alrum, der smelter skønt sammen med opholdsstuen. Køkkenet er også opsat for nyligt og består af flot, hvidt inventar. Det er en sand fornøjelse at lave mad her og børnene vil med garanti også gerne være med. Køkkenet har spiseplads ved køkkenøen, så børnene kan lave lektier ved bordet, men det kan selvfølgelig også fungere som spiseplads – det er helt op til jer. Her er også en fin brændeovn, der bidrager med både varme og hygge. Der er masser af plads til det helt store spisebord med stole samt sofaarrangement både her i alrummet, men også i den tilstødende opholdsstue. Lege-/læsehjørne kan I også nemt få plads til, hvis I ønsker det. Terrassedørene fører jer ud på den store flisebelagte terrasse, der vender mod syd og således giver bedst tænkelige vilkår til de mange grillaftener I vil have. Det vælter ind med lys fra de mange vinduer og terrassedøre. Stue såvel som køkken/alrum er helt utrolige rum, som mange af os kun kan drømme om! 1. salen er indrettet med den fineste opholdsstue med loft til kip og fritliggende bjælker, fordelingsgang, super fint brusebadeværelse med lyst inventar samt 4 gode værelser – alle med godt lysindfald og herlig udsigt.
Foruden et flot og moderne stuehus, så får I carport, maskinhuse samt flere udhuse, der tidligere har fungeret som stalde/lade. Disse udhuse udgør tilsammen 2.046 m2. Der er tale om gode bygninger med utallige anvendelsesmuligheder – liberalt erhverv, dyrehold, opbevaring, værksted eller hvad kreativiteten byder på. I kan også vælge at udleje pladsen til f.eks. opbevaring af biler, campingvogne, både m.v.
Grundarealet forventes at udgøre godt 3 ha. og består af selve bygningsparcellen, hvor ejendommen er beliggende, have, grusvej samt dyrkbar jord rundt om bygningsparcellen. Der er rigt dyreliv ved ejendommen, som også har valgt at bo så skønt. Er du til jagt er der altså også enormt gode forhold. Ejendommen er ikke endelig udstykket, så ejendommen kan også erhverves med anden grundstørrelse end angivet.
En utrolig dejlig ejendom, som har nogle fantastiske rammer at byde på såvel ude som inde!