Velholdt og charmerende landejendom nær bymidten
Charmerende og yderst velbeliggende landejendom med 5 værelser og 2 stuer en suite samt spisestue og 2 badeværelser. Her er god plads til den store eller sammenbragte familie. Fra baghaven er der sti/vejret til indkøb, skole, børnehave og fritidsaktiviteter. Stuehuset har et herskabeligt udtryk med sprossede vinduer, gamle fyldningsdøre og trapper med fine detaljer og udskæringer.
798 m2 udbygning med flere porte, støbt bund og delvist isoleret, samt maskinhus på 399 m2 med støbt bund og ca. 5m høj port. Der er monteret et 6 kw Solcelleanlæg på maskinhuset i 2011.
Ejendommen fremstår meget velholdt og er løbende vedligeholdt. De sydvendte vinduer i stueetagen er udskiftet til træ/alu, fugerne omfuget, den østvendte skorsten er udskiftet, tagpap på den tilbyggede stue er skiftet og vinduerne med nord er malet i 2024.
Ejendommen er under udstykning og forventes at blive med et samlet areal på ca. 2,4 ha.
Landejendom beliggende i udkanten af Hurup med Hurup stadion som nærmeste nabo og tæt til dyrskuepladsen, og Ashøje Plantage men stadig tæt på byens faciliteter.
Stuehuset er indrettet med en herskabelig entre i åben forbindelse med bryggerset, her er ternet gulv og pæne fyldningsdøre til køkkenet, depotrum, kældertrappen, lyst værelse/kontor og ældre badeværelse med fint badekar. Landkøkken med fyldningslåger, spiseplads og udsigt over gårdspladsen og forhaven. 2 stuer en suite med flot Oakly pineloft indrettet som en lys og indbydende forstue med spiseplads i åben forbindelse med stor dagligstue med åben pejs, herfra forbindelse til tilbygget stue med klinkegulv, et dejligt lysindfald fra stort vinduesparti og udgang til sydvendt fliseterrasse med pænt anlagte bede samt med udsigt over den pæne baghave og markerne. Forstuen har adgang til lys, rummelig spisestue med flot Oakly pineloft, som kan indrettes til værelse. Den pæne indgang er indrettet som gennemgangsrum mellem stuen og soveværelset og med en bekvemt trappe til 1. sal, som har gode detaljer og fine udskæringer, der passer til den herskabelige indretning med fyldningsdørene og de sprossede vinduer.
1.sal er indrettet med et anvendeligt repos med 2 trapper til stueetagen og adgang til 3 gode værelser, hvoraf det enen er indrettet med skabsvæg, samt med adgang til husets andet badeværelse, som er indrettet med stor bruseniche, lyst bademiljø med 2 håndvaske og spejle. Badeværelset fremstår lyst og velholdt.
Til stuehuset er der tilbygget et gammelt karle kammer med separat toilet, vaskerum med 2 håndvaske og bruser.
Bemærk den elegante alle med belysning som fører til ejendommen, de velholdte udbygninger, den pænt anlagte have og beliggenheden nær bymidten og med Hurup Stadion som nærmeste nabo.