Jernhytvej 53, Jernhyt
Solgt


Nydelig ejendom med rig plads til dyrehold eller den pladskrævende hobby.
Midt i landlige og særdeles idylliske rammer, mødes du her af denne ejendom for enden af en mindre vej, hvor rummelighed er gennemgående. Her er nemlig i særdeleshed rig plads til dig eller den store familie, der drømmer om plads – både inde og ude. Tilmed kan det nævnes at her er installeret jordvarme, solceller og varmepumpe, hvilket er med til at give dig en energirigtig bolig.Desuden kan det nævnes, at da Jernhytvej 51 (naboejendommen) også er ejet af samme ejer, er der mulighed for tilkøb af denne også.
Der er yderst gode rammer til dyrehold, idet laden byder på gode bokse, samt mindre bokse i den gamle stald-del med charmerende hvælvingeloft. Hvis du ikke er til dyrehold, så er her også rigtig gode forhold til den pladskrævende hobby eller maskiner, i de ca. 600 m² lade og maskinhal. Ydermere er her en garage og så er den tilhørende jord på ca. 1,6 ha.
Stuehuset byder på ikke mindre end hele 360 m² bolig, hvilket gør at den pladskrævende familie får plads at boltre sig på. Du bydes velkommen i entréen hvorfra du har adgang til to af værelserne, samt et mindre badeværelse. Bevæger du dig videre har du et rummeligt køkkenalrum med tidløst og hvidt inventar. Her kan der hygges omkring brændeovnen, samt udgang til terrassen. Gennem glasdøren har du spisestuen og videre finder du soveværelset og et stort badeværelse med hjørnekar og lyst inventar. Ydermere har du en afdeling der består af et godt bryggers, samt en slyngelstue hvor der kan skabes en hyggekrog og et fyrrum. Træder du op ad trappen til 1. salen, bliver du mødt af et stort rum, hvor der er indrettet med stue i den ene del og kontor i den anden. Dermed har du altså masser af plads, til at skabe en hyggelig stue omkring de flotte synlige bjælker. Tilmed har du også en altan, hvor udsigten til den tilhørende jord kan nydes.
Haven er omkranset af læhegn og store træer, og på terrassen kan sommeren nydes til fulde.
Du har få minutters kørsel til Vojens, som er en by med et godt lokalsamfund der sammen kan skabe aktiviteter og arrangementer. Byen har sin egen togstation samt gode busforbindelser. Derudover er der gode indkøbsfaciliteter i begge ender af byen – Rådhuscentret byder også på diverse shopping muligheder. Endvidere har byen sine egne skoler samt pasningsmuligheder for de mindste. I fritiden er der flere forskellige aktivitetsmuligheder – byen har sin egen idrætshal, svømmehal og ishockeyhal hvor der også er mulighed for at bakke op om byens hjemmehold, SønderjyskE.
Fakta om Haderslev (55.354 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,3%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 12,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.841 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.825 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.410 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 13
- Gns. klassekvotient
- 23,3
- Sagsnr.
- 60907667
- Boligareal
- 360 m²
- Vægtet areal
- 424 m²
- Rum/værelser
- 6/3
- Grundareal
- 1,66 ha
- Byggeår
- 1902
- Ombygget
- 1976
- Energimærke
- B
- Liggetid
- 12 dage
Oplysninger

Jeg gør mig umage
Jeg gør mig umage hver eneste dag og jeg har stort fokus på at skabe den perfekte kundeoplevelse. For mig handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.