LILLE HESTEEJENDOM MED 2,1 HA JORD
Beliggende meget fredeligt i landlige omgivelser samt ugenert ud af en lille markvej, men samtidigt kun ca. 2 km. til Hørve by med indkøbsmuligheder, kommuneskole fra 0. kl. til og med 6 kl., sportshal, lokaltog med forbindelse til Nykøbing Sj. samt Holbæk.
Ejendommen består af et stuehus opført i pudset mursten med eternittag, indrettet som følgende: Entré, stort køkken/alrum med trappe til 1. sal, stor åben stue med pilleovn, badeværelse med bruseniche og karbad, bryggers/grovkøkken med oliefyr, udgang, installationer til vaskemaskine og tørretumbler.
1. sal: Fordelingsgang, 3 værelser, pulterrum samt et toilet.
Staldbygning på 213 m2 i pudset mursten og med eternittag, indrettet med en særskilt lejlighed: Entré, køkken med komfur og køleskab, åben stue med pilleovn, opgang til hems, soveværelse og et badeværelse med bruseniche (ikke godkendt til beboelse). Yderligere et værksted samt disponible rum.
Lager/hal på 408 m2 opført i stålplader, stålspær og med eternittag, stor port og bl.a. indrettet med løsdrift, 3 hestebokse, sadelrum mv.
Jordarealet er på ca. 2 Ha. anlagt med foldanlæg, ridebane 25x55 m, gårdsplads, en dejlig have omgrænset af et levende grønt hegn.
Jeres kommende hjem byder på udsigt ud over de åbne vidder, ro og landidyl, men ikke længere ude end I kan cykle til byen.