Torndalstrand 9, 9370 Hals
Velkommen til det hyggelige sommerhus på Torndalstrand, hvor en afslappende stund fra hverdagens ræs hurtigt er at finde.
I det velindrettede sommerhus fra 1969 er der plads til hele familien og det er både velegnet til familier med små og store børn eller til dem, hvor kortaftenen med vin og venner kræver en overnatningsmulighed.
Indenfor i huset fordeler de 48 kvadratmeter sig på en dejlig lys stue med brændeovn, to soveværelser, hvor det store har adgang til et nyt badeværelse, et separat toilet, samt et velindrettet køkken. Til huset er der yderligere to isolerede udhuse, som begge er indrettet ligesom anneks med sovepladser. Ligeledes er der en stor overdækket terrasse på 16 (bolig)kvadratmeter, som bringer endnu en hyggekrog til huset. Her kan både morgen- og aftensmaden indtages eller børnene slås hjem i Ludo.
Sommerhuset er særdeles velholdt og har paptag og luftpumpe, som gør det anvendeligt hele året – og mange år frem. Garagen rummer gode muligheder for opbevaring af cykler, padel-boards og havemøbler om vinteren.
Er vejret godt, er den store og lækre terrasse rundt om huset et dejligt sted at opholde sig - den lukkede og ugenerte grund danner hurtigt rammen for en afslappende stund i solen eller leg i haven.
I de kolde måneder opvarmes huset af enten den hyggelige brændeovn eller luftpumpen, så mens sneen falder udenfor, kan man holde varmen med en god bog i sofaen.
Man kan tage morgenbadet i den udendørs bruser (der også har varmt vand) eller det hjemmelavede vildmarksbad og fløjte solen op med fuglene. Er man mere til en dukkert i Kattegat, skal man ikke gå langt - for enden af vejen, blot 600 meter fra huset, fører en sti ned til vandet. På alle tider af året, er stranden et vidunderligt sted at få luft og med den korte afstand, passer det med at bollerne i ovnen er klar, når man kommer tilbage.
Hals byder på mange muligheder - her findes flere handlemuligheder og spisesteder, apotek og butikker. I sommermånederne er der hyggelige markedsdage, musik og ikke mindst Skansefesten, som samler både store og små til hyggelige oplevelser. Hou er autentisk og indbydende med jysk ærlighed.
De mange fredede skovområder, som dækker et stort areal mellem Hals og Hou, er et fantastisk sted til en gå- eller cykeltur. Er man blevet varm efter turen, kan man få gode is ved havnen i både Hou og Hals.
Sommerhuset på Torndalstrand vil danne en rigtig hyggelig og intim ramme for mange gode stunder. Atmosfæren og stedet skal opleves.
Sommerhuset har tilsluttet offentlig kloak og der er mulighed for at få indlagt fibernet.