Fritidshus fra EDC

Themisvej 10, Vrist

7673 Harboøre

3.295.000 kr.

6/4 rum, 212 m²

Stort luksus­som­mer­hus fra 2020 med god udlejning

Med sin 212 m² fortjener dette luksus­som­mer­hus en plads blandt de absolutte sværvægtere. Huset er endda et nyere byggeri fra 2020, og det hele ligger i Vrist – ganske få trin fra kanten af Vesterhavet. Derudover følger indretningen et moderne spor, der prioriterer lyse, rene linjer, og det samlede resultat bliver et attraktivt ud­lej­nings­som­mer­hus med en god, stabil udlejning.

Dimensionerne er ganske enkelt bare lidt større på Themisvej 10, hvor I ikke alene får et stort hus, men også en kæmpe dobbeltgrund på hele 2.504 m². Grunde som disse er efterhånden sjældne i Vrist, hvor I desuden kan nyde det smukke klitlandskab omkring jer. I foråret 2024 er der bygget en fin ny terrasse og installeret en udespa. Terrassen er for øvrigt en dejligt solrig opholdsplads, og hvis I får lyst til at sidde et andet sted, er det også dejligt på flisearealet på den anden side af huset. Naturgrunden imponerer herudover med både bålsted, shelter og et stort legestativ, hvor børn og barnlige sjæle virkelig kan slå sig løs i den friske vesterhavsluft.

Selve ejendommen er nydeligt opført med sort yderbeklædning samt hvide vinduesrammer og døre. Det giver et harmonisk udtryk til huset, som derudover kan bryste sig af store glaspartier og tagvinduer, som inviterer dagslyset indenfor. Her møder I desuden en indretning, som er målrettet større selskaber, så I kan tage hele den udvidede familie med til Vesterhavet. Entréen byder på va­ske­fa­ci­li­te­ter, og herfra træder I ind i det store opholdsmiljø, der integrerer både køkkenet og de to rummelige stuer på tværs. Loftet er ført til kip, og de lyse akustiklofter holder et dejligt lydmiljø i huset.

Dertil har I fire gode, regulære soveværelser, som yderligere suppleres af en stor hems med adgang fra op­holds­af­de­lin­gen. To nydelige badeværelser får I også, og foruden bruseniche er det største baderum endda udstyret med et lækkert spabadekar.

Området omkring Vrist og Vejlby Klit indbyder til uden­dør­sak­ti­vi­te­ter året rundt uanset om det er lange gåture langs klitter eller strandbred eller man benytter sig af de mange aktiviteter i området. Endvidere er der ikke langt til dagligvare indkøb i nærmeste by, og muligheden for udflugtsture til enten Thyborøn, for at opleve en rigtig klassisk dansk fiskerby, eller til Lemvig og opleve 'Smilets By' med masser af ind­købs­mu­lig­he­der og detailhandel samt hyggelige havnemiljøer.

Sidste nye skud er kulturstedet "18b", som hele året afholder både koncerter, foredrag, kreative værksteder mm.

Stranden i dette område er bred og børnevenlig og vedligeholdes af Kyst­di­rek­to­ra­tet med sandfodring efter behov. Vandkvaliteten er så god at den har Blå Flag status.

Vejlby og Vrist er to som­mer­hu­s­om­rå­de, der ligger lige op ad hinanden. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke na­tu­ro­p­le­vel­ser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en som­mero­p­le­vel­se værd.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode ind­købs­mu­lig­he­der i Harboøre.

Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, sea-warmuseum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.

Ikke langt herfra, går der færge til Agger.

Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål – eller hvis I ønsker en fremvisning. Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71105567
Boligareal
212 m²
Vægtet areal
209 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
2.504 m²
Antal etager
1
Byggeår
2020
Ejerudgifter pr. md.
2.201 kr.
Pris/m²
15.766 kr.
Pris
3.295.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-6,00 %
Liggetid
376 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
165.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
18.999 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
15.018 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00