Fritidshus fra EDC

Neerlandiavej 176, Vejlby

7673 Harboøre

1.495.000 kr.

4/1 rum, 98 m²
Nyhed

Moderne sommerhus med skøn beliggenhed mellem Ferring Sø og Vesterhavet

Standen, indretningen og beliggenheden er alle faktorer, der gør dette sommerhus på Neerlandiavej til noget særligt. Det moderne hus er opført i 2004, og med tre værelser plus en hems er pladsen udnyttet optimalt. Samtidig ligger huset i et attraktivt som­mer­hu­s­om­rå­de, hvor den korte afstand til Vesterhavet og Ferring Sø giver jer et væld af muligheder for stran­dak­ti­vi­te­ter og na­tu­ro­p­le­vel­ser.

Også selve huset er en oplevelse. Den flotte ydre træbeklædning efterlader fra starten et positivt indtryk, og indenfor er der skruet op for den hyggelige stemning. Stuen har loft til kip og et stort vinduesparti fra gulv til loft, som giver et skønt lysindfald fra syd. Opholdsrummet har endda en hyggelig brændeovn, som sagtens kan varme hele huset op, og mod syd har I tilmed udgang til en skøn og delvist overdækket terrasse.

Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, og det fremstår pænt og lyst. De tre værelser suppleres af hemsen, som giver ekstra sengepladser til overnattende feriegæster. Endelig får I et pænt badeværelse, som byder på et lækkert spabadekar og desuden har adgang til en sauna, mens et ekstra toilet er udstyret med va­ske­fa­ci­li­te­ter.

Haven er anlagt med en stor, nem plæne, og den 1.219 m² store grund giver god plads til udendørs aktiviteter. Bedst er selvfølgelig terrassen, som ikke bare er overdækket, men også fint afskærmet mod vestenvinden. Derudover får I et lille, integreret redskabsrum - perfekt til opbevaring uden for sæsonen. Og så kan I glæde jer over, at det attraktive som­mer­hu­s­om­rå­de også byder på legepladser og boldbaner, hvor de yngste feriegæster kan mødes på kryds og tværs.

Vejlby er et skønt og populært ferieområde, hvor der er plads til at koble af og nyde de naturskønne omgivelser ved vandet. Om sommeren kan strandture veksles til dejlige cykelture rundt i det smukke, bakkede landskab, men området er bestemt et besøg værd på alle årstider. Naturen ved Vesterhavet er på samme tid smuk og barsk, så det er fuldt forståeligt, at man netop her finder et meget attraktivt som­mer­hu­s­om­rå­de.

Vesterhavet og den brede sandstrand er selvfølgelig højdepunkterne, men listen over aktiviteter er meget omfattende. Det er muligt at opleve det unikke klitlandskab fra hesteryg, mens Harboøre Fritidscenter tilbyder alt fra skydning og skaterbane til motionscenter. Ligeledes er der gode hand­le­mu­lig­he­der i Harboøre, mens der i Vejby ligger både en købmand og en restaurant, som hver især har åbent i sommerhalvåret.

Vil man opleve lidt ekstra, ligger området kun et kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge har hyggelige havnemiljøer ved Limfjorden. Det er også muligt at lade bilen stå og spadsere over til Victoria Street Station, hvor de gamle VLTJ-lokomotiver er blevet erstattet af støjfri, moderne batteritog.

EDC Lemvig kan kontaktes på 96 63 40 00, så tøv ikke med at tage fat på os - så arrangerer vi en fremvisning for jer.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71106516
Boligareal
98 m²
Rum/værelser
4/1
Grundareal
1.219 m²
Antal etager
1
Byggeår
2004
Ejerudgifter pr. md.
1.475 kr.
Pris/m²
15.255 kr.
Pris
1.495.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
0 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 75% af boligens pris som realkreditlån samt 20% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
75.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
8.603 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.806 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00