Fantastisk sommerhus i 1. række til vandet - med imponerende havudsigt og direkte adgang til strand og klippekyst i Sandkås
På kyststrækningen mellem Tejn og Allinge ligger nogle af Nordbornholms mest attraktivt beliggende sommerhuse. Netop her finder man denne perle at et sommerhus på 101 m². Sommerhuset har en enestående beliggende i første række til vandet og stranden, tilbagetrukket og uforstyrret fra hovedvejen, med en imponerende udsigt over Østersøen, klippekysten og Tejn Havn.
Sandkås er et idyllisk feriested på Bornholms nordkyst, kendt for sin smukke natur, dejlige spisesteder og flotte sandstrande, der ligger placeret mellem klippepartierne med fint sand, klart badevand, badebro og en populær strandbar.
Fra ejendommen er direkte adgang til kysten og den smukke kyststi, der går til Allinge mod nord, og Tejn/Gudhjem mod syd. Her finder du indkøbsmu ligheder, restauranter, caféer, forskellige butikker, hyggelige havnemiljøer og det populære spillested Gæsten, der hvert år tiltrækker nogle af landets største musiknavne.
Sommerhuset fremstår flot og velholdt, totalrenoveret og tilbygget i 2005/2006, hvor der blev tilføjet ekstra værelser og et badeværelse. Huset er indrettet i en indbydende og moderne stil med smagfulde møbler og fokus på lysindfald og udsigt gennem de store vinduer og ovenlysvinduer. Sommerhuset er opført med sortmalet træfacade, hvide termovinduer og sort eternittag.
Grunden er på 1.199 m² og ligger tilbagetrukket og ugeneret fra hovedvejen. Den er anlagt med en asfalteret indkørsel, en dejlig have med græsplæne, beplantning, stengærde, flisebelagte områder og en stor træterrasse, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt. Der er desuden direkte adgang fra grunden til klippekysten, vandet, en lille strand samt den smukke kyststi til fører til både Allinge og Tejn.
Sommerhuset indeholder:
Entré. Flisebadeværelse med toilet, håndvask, brus, gulvvarme m.m. Skøn og lys stue med brændeovn, varmepumpe, loft til kip, fantastisk lysindfald og udsigt samt udgang til delvis overdækket terrasse. Pænt køkken med hvidevarer - åbent til stue. 2 værelser, begge med skabe. Bryggersrum med skabe, vaskemaskine m.m. Mellemgang med klinkegulv og ovenlysvinduer. Stort og dejligt soveværelse med skabe, udgang til terrasse og den smukkeste udsigt. Flot badeværelse med toilet, håndvask, bruseniche, gulvvarme m.m.
Derudover forefindes et udhus og redskabsskur.
Øvrige oplysninger:
Der er ingen udlejningsaftale for 2025, så køber kan selv vælge om det skal lejes ud eller benyttes selv. Mulighed for god lejeindtægt ved udlejning
Et fantastisk beliggende sommerhus i 1. række til både vand, strand og klipper - et sommerhus, der sjældent kommer til salg!