Rim-hus med en STORARTET UDSIGT til golfbane.
Huset ligger i forreste række med en storartet udsigt til Rømø Golfbane og indsejlingen til Rømø Havn og med en superattraktiv beliggenhed i ferieresortet Rim-Rømø. Huset har en sydvendt lukket flisebelagt terrasse med den skønneste udsigt til ikke alene Rømø Golfbane; men også til Rømøs flotte natur og havdiget. Huset ligger nær en gang- og cykelsti, der forbinder Rømø Havn på østsiden af øen med Sønderstrand på vestsiden. Ved hoveddøren en mindre nordvendt lukket flisebelagt terrasse med et lille bord og to havestole, hvor du både kan nyde morgen- og aftensolen.
Fra Feriecenter Rim er der ca. 1 km til Havneby med indkøb- og spisesteder, ca. 1½ km til Rømø Havn og ca. 2½ km til Sønderstrand. Feriecenter Rim har bl.a. to svømmehaller, 1 udendørs swimmingpool, saunaer, fitnesscenter, tennisbaner, fodboldbaner, minigolf, grillbar og m.m. Feriecentret er det ideelle sted at tilbringe ferier og weekender med børn og børnebørn.
Huset består i stueplan af et vindfang med et dobbeltskab og et enkeltskab og et stort fællesrum med et åbent køkkenmiljø med bl.a. keramisk komfur, køle-fryseskab og opvaskemaskine i direkte forbindelse med spise- og opholdsafdeling, hvorfra der er udgang til den sydvendte terrasse med havemøbler og den fantastiske udsigt. I det store fællesrum er der et flot klinkegulv. I fællesrummet er der bl.a. spisebord, sofabord, sidebord og TV-bord i Travertin.
En trappe fra stuen fører op til 1. sal. 1. sal rummer repos, hvor du kan nyde udsigten gennem kvisten, et badeværelse med bl.a. brusekabine, vaskemaskine og fliser på gulv og vægge samt to soveværelser med hver hhv. 1 dobbeltseng og 2 enkeltsenge. Laminatgulve på repos og soveværelser. Huset råder også over et udhus på ca. 2 m².
Sælger har de seneste ca. 5 foretaget følgende forbedringer i huset: Nyt køleskab (2019), ny kommode, nyt gulvtæppe og malerier af Tal R og Else Alfelt (2022), nye dyner (2023), nye hovedpuder, ny dobbelt rullemadras, nyt fjernsyn, ny airfryer og nye havemøbler (2024). Huset fik nyt tag og tagvinduer i 2021.
Huset opvarmes med fjernvarme.
Indeholdt i kontingentet til Fællescenter Rim-Rømø er bl.a.: Udvendig vedligeholdelse af alle boliger, drift og vedligehold af de ovenfor nævnte faciliteter samt pasning og vedligehold af hele området (grunden). Forsikring af husene inkl. indbo betales også via Fællescenter Rim-Rømø.
Huset er i 2025 tilmeldt udlejning gennem Sol og Strand med reg. nr. 29-2494. Lejeindtægten i 2023 var kr. 58.800,- + forbrug og i 2024 var lejeindtægten kr. 56.800,- + forbrug. Det skal bemærkes, at huset kun har været til rådighed for udlejning 5 måneder om året. Eksempelvis har påske og Kr. Himmelfartsferierne aldrig været udlejet. Perioder, der altid er udsolgte. Sol og Strand har udarbejdet et 2025-budget, der viser en lejeindtægt på kr. 72.568,- + forbrug ved 17 ugers belægning.
Et hus med en eminent beliggenhed og en spændende ruminddeling i stueplan (lille værelse nedlagt)