Moderne, lys og indbydende 4-værelses lejlighed
Velkommen til denne lyse og indbydende 4-værelses lejlighed på Ørestads Boulevard 37D, 5. th. God rummelighed, funktionalitet og moderne komfort, spredt på lejlighedens 96 m2 danner rammerne for den perfekte bolig.
Lejligheden byder på tre velproportionerede soveværelser, med indbyggede skabe, stor og åben opholdsstue samt et skønt køkken-alrum. Køkkenet er skønt indrettet i det nordvestlige hjørne af alrummet, og er hertil udstyret med moderne faciliteter og pæne overflader, som gør madlavningen dét ekstra fornøjeligt. Køkken-alrummet fungerer som boligens samlingspunkt, hvor der er ideel plads til hyggelige stunder og gæstebesøg. Boligens badeværelse er udstyret med et toilet, brusekabine, lækre fliser samt vaskemaskine og tørretumbler. Den sydvendte altan byder på en fantastisk udsigt over villakvarterene på Amager; et perfekt sted til at nyde morgenkaffen eller slappe af efter en travl dag. Kan man ikke få nok af den exceptionelle udsigt, så byder ejendommen yderligere på en fælles tagterasse, som man kan gøre brug af.
Der medfølger et kælderrum til lejligheden, som man med fordel kan bruge som ekstra opbevaringsplads.
Lejligheden er beliggende i det eftertragtede område Ørestad City, tæt på både skoler, daginstitutioner og gode indkøbsmuligheder. Metrostationen, kun et par minutters gang fra ejendommen, giver nem adgang til både Københavns centrum og Lufthavnen. Ønsker man at udforske området, så tag forbi de arkitektoniske perler som 8TALLET, DR´s koncerthus og VM BJERGET, eller nyd en gåtur i Amager Naturpark, der omfatter Amager Fælled, Kalvebod Fælled og Kongelunden.
Boligen er ideel for en moderne livsstil, hvor bekvemmelighed er i fokus. Kontakt os i dag for en fremvisning og få en fornemmelse af, hvordan denne lejlighed kan blive dit nye hjem!
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk