Sommerhus til halv pris

    Flexbolig - en billigere genvej til fritidshuset

    En flexbolig er en helårsbolig uden bopælspligt, der kan anvendes som fritidshus. Ordningen er indført for at styrke landområderne og få aktiveret nogle af de boliger, der ellers ville stå tomme. 

    Flexboligerne ligger som regel længere fra stranden end de egentlige som­mer­hu­s­om­rå­der, men findes også i naturskønne områder. Og for de gå- og cykelglade kan det være en god genvej til at få drømmen om et sommerhus i nærheden af kysten, eller bare et skønt og hyggeligt sted, opfyldt.

    Chancerne for at finde en flexbolig som familiens nye sommerhus er især gode i kystnære kommuner på Sydsjælland, på Lolland-Falster og i dele af Nordjylland. 

    Tilladelsen kan nu også følge boligen

    Oprindeligt kunne en fle­x­bo­lig­til­la­del­se udelukkende udstedes til ejeren af boligen, men siden 2016 har landets kommuner haft mulighed for at lade undtagelsen for bopælspligten følge selve boligen. Der kan også være mulighed for at søge omdannelse af et hus til flexbolig i forbindelse med køb.

    De enkelte kommuner administrerer fle­x­bo­li­g­ord­nin­gen forskelligt, fra meget liberalt til mere restriktivt. En fle­x­bo­lig­til­la­del­se kan også være givet tidsbegrænset, så det er en rigtig god ide at sætte sig ind i, hvilke regler der gælder i den aktuelle kommune og for den konkrete bolig.

    Er blevet et attraktivt alternativ

    Ifølge Boligsiden har godt 4.000 købere de seneste otte år benyttet sig af muligheden for at få et fritidshus til en langt lavere pris, end det et sommerhus normalt koster.

    Boligsidens prisdata viser, at flexboliger, der blev solgt i 2023 i gennemsnit, kostede 610.000 kroner for 75 kvadratmeter. Gen­nem­snits­pri­sen for et sommerhus på samme størrelse var mere end det dobbelt, knap halvanden million.

    ”Der er virkelig sket noget med efterspørgslen på flexboligerne, som er blevet et attraktivt alternativ til det klassiske sommerhus. Flexboligerne bliver solgt til lavere priser end sommerhuset, og derfor bliver det en reel mulighed for mange familier,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.

    Både sommerhuse og flexboliger kan normalt finansieres med realkreditlån på op til 75 pct. af boligens værdi.

    Se alle flexboliger til salg

    Er du interesseret i at se nærmere på mulighederne for en flexbolig, kan du se, der er til salg lige nu, på edc.dk - og så dem, der er til salg hos andre mæglere.

    Se flexboliger til salg

    Se andre nyheder om sommerhuse: