4 store kon­tor­pro­jek­ter til udlejning på 64.000 m² sætter trenden for nyeste kon­tor­ud­vik­ling

  • Kontor

EDC Erhverv Poul Erik Bech har 4 store kon­tor­pro­jek­ter på hylderne i København og på Vestegnen med samlet kontorareal på 63.844 m2. 4 kon­tor­ten­den­ser går igen: Det er alle nybyggede og topmoderne kontorer, de er alle bæ­re­dyg­tig­heds­cer­ti­fi­ce­re­de, virksomhederne vil gerne være tæt på metro og offentlig transport, og så bygges der flere og flere fler­bru­ger­kon­tor­hu­se, så virksomhederne kan dele fællesområder, som kantine, fitness, mødelokaler og reception.   

EDC Erhverv Poul Erik Bech har for nylig på vegne af MT Højgaard Property Development formidlet salget af et kon­tor­fæl­les­skab kaldet Forbundshuset på Sluseholmen 1 i Sydhavnen. I 2026 flytter fire fagforbund sammen i et nybygget, certificeret kon­tor­fæl­les­skab til en samlet projektværdi på knap 500 mio. kr.

Lige ved siden af på Sluseholmen 7 er MT Højgaard ved at opføre et flerbrugerhus på 15.000 m2, hvor EDC Erhverv Poul Erik Bech står for udlejningen. Thor Heltborg, direktør i Koncernkunder, siger: ”Fler­bru­ger­hu­set ’Sluseholmen 7’ er en del af den store udvikling af det sydlige Sluseholmen, strategisk placeret lige ved den kommende metrostation, Sluseholmen. Bygningen opføres som et kva­li­tets­sik­ret, bæredygtigt og DGNB Guld-certificeret byggeri, hvilket betyder, at ejendommen møder de højeste standarder for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Det er muligt at leje kontorer fra 951 m² til 2.528 m2, så uanset om jeres virksomhed ønsker et par nye kontorpladser, en hel etage eller måske ligefrem mere end det, kan de fleste in­dret­nings­mu­lig­he­der lade sig gøre.”

”Desuden udbydes et helt unikt detaillejemål i stueetagen, placeret direkte ved den kommende metrostation. Ejendommen inkluderer også et cy­kel­par­ke­rings­om­rå­de på 398 m² med ca. 300 pladser. Mens de åbne arealer indbyder til samtale i kontorhusets fællesområder, skaber de åbne udearealer, herunder både i stueplan og på tag­ter­ras­se­ni­veau, en oase midt i det urbane landskab med en fantastisk udsigt over byen og Københavns Havn. Sluseholmen 7 skaber således nærvær, forbindelser, arrangementer, venskaber og rammerne for det arbejdsliv, som mange ønsker.”

Topmoderne, certificerede kon­tor­fæl­les­ska­ber
Thor Heltborg, direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Koncernkunder, fortsætter: ”Udover ’Sluseholmen 7’ har vi 3 andre store kontorsager til udlejning og mindst et stort kontorprojekt er på vej, så der sker virkelig meget på kontormarkedet. Tomgangen er stadig forholdsvis lille, og det der virkelig rykker i markedet, er nye, topmoderne, certificerede kontorlokaler, gerne kon­tor­fæl­les­ska­ber. Beliggenheden på de projekter, vi har på hylderne, er enormt vigtig, da virksomhederne gerne vil give medarbejderne lækre kontorlokaler tæt på en metrostation eller offentlig transport. Det er samtidigt også en måde at holde på eksisterende medarbejdere og tiltrække nye talenter, da der som bekendt er kamp om arbejdskraften herhjemme.”   

Kontordomicil eller flerbrugerhus?
Koncernkunder i EDC Erhverv kan ligeledes præsentere 2 NCC-kon­tor­pro­jek­ter, enten som domicil eller Company House. Thor Heltborg siger: ”Det topmoderne kontordomicil ’COPEN’ er på 11.343 m² og opføres efter alle kunstens regler med slående wauw-effekt og en stærk bæredygtig profil, der til fulde er skabt for at imødekomme det moderne og flydende arbejdsliv. Det er en historisk placering med stor synlighed langs Amager Boulevard og tæt på Islands Brygge Metrostation, og naboerne er Deloitte, KL, SimCorp og HK til den ene side og Radisson BluScandinavia Hotel til den anden. Kontorerne kan indrettes efter ønske, om det er store eller små teams, stilleområder, uformelle sam­lings­punk­ter eller fleksible mødelokaler på tværs af afdelinger. Mulighederne er mange i en spændende, smuk og topmoderne bygning.”

”Projektet Kontorværket på 14.000 m² er også en mulighed. Her er alt, hvad nutidens medarbejderne har brug for. Placeringen er ideel med kun 5 km til Rådhuspladsen, og med kun 150 m til den kommende metrostation København Syd, der bliver et nyt knudepunkt for byen. Det H-formede hus bygges efter NCC’s Company House koncept og giver moderne rammer, tegnet efter den nyeste viden om den gode, dynamiske arbejdsplads. Der er kantine, adgang til delt parkeringshus, flotte terrasser, opvarmet cykelkælder og fuld eksponering overfor 30.000 daglige bilister og cyklister, så det er virkelig et lækkert kontor til de kommende medarbejdere.”

Sidst, men ikke mindst, har vi fler­bru­ger­hu­set ’The Central’, der er et attraktivt, bæ­re­dyg­tig­cer­ti­fi­ce­ret flerbruger kontorhus på vej i Høje Taastrup C på i alt 23.408 m². De åbne arealer indbyder til samtale i kontorhusets fæl­les­fa­ci­li­te­ter, såsom tagterrasser, fitnessrum, lounges og cafémiljøer. Alt sammen med mulighed for at trække sig tilbage og skabe ro til fordybelse.​ Det er et trafikalt knudepunkt med kun 4 minutters gang til stationen og nem adgang til motorvejen. Med en transporttid i tog på kun 14 minutter til ho­ved­ba­ne­går­den, ligger ’The Central’ lige så tæt på Indre By, som Ørestad er på Kongens Nytorv,” forklarer Thor Heltborg, EDC Poul Erik Bech.

EDC kon­tor­pro­jek­ter

  • Sluseholmen 7, 15.093 m2, København S, flerbrugerhus: sluseholmen7.dk
  • COPEN, 11.343 m², Amager Boulevard 70, København S, kontordomicil: edc.dk/114057707
  • KontorVærket, 15.000 m², Gammel Køge Landevej 59, København, edc.dk/114057711
  • The Central, 23.408 m², Bornholms Allé 2, 2630 Høje Tåstrup thecentralhtc.dk

Tendenser på kontormarkedet

  • Efterspørgsel efter nybyggede, lækre og topmoderne kontorer
  • Lav tomgang på kontorer i international sammenhæng
  • Historisk høj beskæftigelse understøtter efterspørgsel på kontorer
  • Placering tæt på metro, offentlig transport og motorvej
  • Kamp om arbejdskraft med fokus på at tiltrække og fastholde medarbejdere
  • Øget fokus på bæ­re­dyg­tig­heds­cer­ti­fi­ce­re­de ejendomme – ”sorte ejendomme” er svære at udleje/sælge
  • Stor interesse for flerbrugerhuse med fællesområder, som kantine, caféområder, fitness, mødelokaler og reception

Læs Investor Fokus nu!

Et nyt Investor Fokus er landet. Læs med og bliv opdateret om alt fra de seneste nyheder, tal og tendenser på in­ve­ste­rings­ejen­doms­mar­ke­det. 

Læs her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

114@edc.dk33 30 10 00