Hjælp til køb

Kø­ber­rå­d­giv­ning - Din nøgle til en tryg bolighandel

Et boligkøb er en af livets største økonomiske investeringer, og en køberrådgiver hjælper dig godt gennem hele købsprocessen.

Find din lokale mægler

Det får du med kø­ber­rå­d­giv­ning:

  • En grundig vurdering af boligen.
  • Hjælp med de svære dokumenter og det med småt.
  • Forhandling af pris.
  • Mulighed for at samle dit boligkøb og -salg.

uforpligtende kø­ber­rå­d­giv­ning

Har du fundet drømmeboligen og ønsker rådgivning om boligkøb?

Book købermøde

Kø­ber­rå­d­giv­ning får dig trygtgennem din bolighandel

Hvad er en køberrådgiver?

Kø­ber­rå­d­gi­ve­rens rolle er at varetage købers interesser og rådgive om en bred vifte af aspekter i forbindelse med boligkøbet; lige fra en grundig gennemgang af alle juridiske dokumenter og forhandling af prisen til udarbejdelse af skøde og re­fu­sions­op­gø­rel­se.

Hvad koster en køberrådgiver hos EDC?

Prisen for kø­ber­rå­d­giv­ning afhænger af, hvor du er i processen, samt hvilke ydelser du ønsker, EDC’s køberrådgiver skal hjælpe dig med. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan skræddersy den rådgivning, du har brug for til netop din bolighandel, er du velkommen til at kontakte os - vi er klar til at hjælpe dig.

Vi rådgiver dig gennem hele processen

Med god kø­ber­rå­d­giv­ning kan der være mange penge at spare, og din rådgiver sørger for, at du er i trygge hænder både før, under og efter dit boligkøb.

Hvorfor skal du vælge EDC's køberrådgiver?

Vores køberrådgivere har mange års erfaring med rådgivning og er eksperter i boligkøb.

Vi har Dansk Ejen­doms­mæg­ler­for­e­nings tryghedsmærke i kø­ber­rå­d­giv­ning, og du kan derfor være sikker på, at din personlige rådgiver har den relevante uddannelse, ef­ter­ud­dan­nel­se og an­svars­for­sik­ring.

Præcis som en boligadvokat gennemgår vores uvildige køberrådgivere de mange juridiske dokumenter i forbindelse med handlen og hjælper med at afslutte handlen med de bedst mulige resultater - også økonomisk.

Klar til at købe eller nysgerrig på mulighederne?

Vejen til din nye bolig starter oftest med en drøm, og uanset om du har fundet boligen eller blot er nysgerrig på dine muligheder, er vi klar til at hjælpe dig med at købe en bolig, som både din hverdag og økonomi kan få mest mulig glæde af i mange år frem.

Vores klare ønske er, at du altid føler dig i fuld kontrol og har overblik gennem hele forløbet. Derfor er din personlige rådgiver ved din side hele vejen, og du kan trygt læne dig tilbage og være sikker på, at vi guider dig gennem hele processen. Det er sådan, vi sikrer et trygt køb.

Find din lokale køberrådgiver

Kontakt din lokale køberrådgiver, og kom trygt og godt i gang med dit boligkøb.

Find her

Det siger vores kunder

”Super god oplevelse, hvor vi fik gode råd og vejledning – samtidig er vi holdt i hånden fra start til slut i en proces, hvor vi er helt nye og uerfarne."

Køber, Mathilde og Niels
”Vi fik en rigtig dygtig og professionel kø­ber­rå­d­giv­ning, og vi følte os i trygge hænder hele vejen igennem handlen. Det er klart en anbefaling værd.”

Køber, Kasper og Anne-Mette

Pris­for­hand­ling

At forhandle pris og vilkår for overtagelse af en specifik ejendom kræver tålmodighed. Processen kan være kompleks, så her er det vigtigt, at dine forventninger kommunikeres tydeligt af din køberrådgiver over for sælger. Her kan du se et par nyttige trin, der kan være fornuftige at drøfte med din mægler.

Få professionel hjælp

Inddrag en dygtig ejendomsmægler med speciale i kø­ber­rå­d­giv­ning eller en advokat, så du får værdifuld rådgivning og hjælp til forhandlingen.

Du kan med fordel få den samme rådgiver til at repræsentere dig under for­hand­lings­pro­ces­sen.

Overvej dine prioriteter

Identificer klart dine prioriteter, samt hvilke vilkår og pris­ned­sæt­tel­ser der er vigtigst for dig. Dette kan dreje sig om f.eks. pris, over­ta­gel­ses­da­to, reparationer, inkludering af møbler eller lignende. Overvej også, om du er fleksibel, og hvilke områder der er vigtigst for dig.

Undersøg ejendommen

Når begge parter når til enighed om pris og vilkår, bør du sørge for at få en grundig undersøgelse af ejendommen udført af en professionel inspektør. Opstår der fund her, kan disse bruges som for­hand­lings­punk­ter, hvis der opstår behov for yderligere pris­ju­ste­rin­ger eller reparationer.

Skal du sælge,før du køber?

Har du en bolig, du skal sælge, hjælper vi gerne

Måske skal du sælge din nuværende bolig, inden du køber den næste. Det kan vi selvfølgelig hjælpe dig med, og vi er ved din side fra start til slut og arbejder hårdt for at finde den rette køber til din bolig. Og hvem ved - måske har vi allerede køberen i vores stærke køberkartotek.

Når den rette køber er fundet, sørger vi for at ordne al papirarbejdet, få styr på både til­stands­rap­port, el-eftersyn og energimærkning og sørge for slutaf­reg­nin­gen, når handlen er gået igennem. 

Derfor kan du trygt læne dig tilbage og lade os klare det hele.

Se mere om salg af bolig

Har du brug for et
økonomitjek og hjælp til lån?

Hvad kan du låne for?

Der findes nogle få tom­mel­finger­reg­ler, som stammer fra Fi­nan­stil­sy­nets retningslinjer:

  • De fleste kan finansiere en bolig, der koster 3-4 gange så meget som husstandens årlige indkomst før skat.
  • Køber skal selv have en opsparing til udbetalingen på 5 pct. og lidt omkostninger. Godkendelse til finansiering afhænger bl.a. af formueforhold, alder og husstandens situation i øvrigt.

Vil du ringes op for at få et godt lånetilbud eller en uforpligtende gennemgang af din økonomi? Så er vi klar til at hjælpe dig.

Læs mere om boliglån

Lånebevis - hvad kan du købe for?

Med et lånebevis i hånden er du på forhånd godkendt til at låne et fast beløb til køb af din nye bolig. Det giver dig sikkerhed for at kunne handle med det samme, når du finder din drømmebolig. 

Derfor er det en god ide at få din personlige rådgiver til at beregne på forhånd, hvad du kan købe for, og give rådgivning om finansieringen. Så er du klar til at slå til, når drømmeboligen er der.

Vores sam­ar­bejds­part­ne­re kan give dig et attraktivt tilbud på finansieringen og hjælpe dig med at få dit budget til at hænge godt sammen.

Se mere om lån og forsikring

Er du interesseret i at blive kontaktet af en køberrådgiver?

Få et hurtigt indblik i, hvilke lånetilbud og uforpligtende gennemgange af din økonomi en række pen­ge­in­sti­tut­ter kan tilbyde dig.

Kontakt os